Ingen skattefest for 3F’ere

Din forskudsopgørelse er kommet – se her hvordan du kommer på nettet for at se den. Der bliver kun 70 kroner mere om måneden ud af de nye skattelettelser til en familie med to 3F’ere.

70 kroner får den typiske 3F-familie i hånden, når mellemskatten falder.  ((Foto: Helmer Larsen))70 kroner får den typiske 3F-familie i hånden, når mellemskatten falder. ((Foto: Helmer Larsen))

Den 10. november lå forskudsopgørelsen 2009 klar. Men for første gang kommer den ikke med posten. du må selv gå på SKATs hjemmeside for se, hvordan skattekortet ser ud til næste år..

Men selvom regeringen har vedtaget skattelettelser, der skal lokke flere til at arbejde mere, så skal man ikke glæde sig for meget til at se sin forskudsopgørelse på skærmen.

Det er nemlig mellemskatten, der er blevet lettet, og den rammer kun indkomster over 280.000 kroner. For en typisk 3F familie giver det bare 70 kroner mere om måneden.

Alligevel vil en 3F familie på to børn og to voksne i hus med fastforrentet lån få ca 700 kroner mere om måneden, når skat, daginstitutioner, bolig, dagligvarer, tøj og m.m. er betalt. Det er fordi, løn stiger mere end fyringsolie, mad og benzin.
Til gengæld kan et akademikerpar se frem til at få 1.400 kroner mere at more sig for om måneden. Altså dobbelt så meget som 3F familien. Forskellen skyldes især skattelettelserne, der hjælper de højtlønnede.

For en 3F-familie med flekslån bliver 2009 ingen fest. De sidder tilbage med 600 kroner mindre om året, fordi stigningen i renten har spist hele fremgangen.

Det er Arbejderbevægelsens Erhversråd, AE-Rådet, der har lavet beregningerne. De er kritiske overfor skattelettelsen, der efterlader de lavestlønnede med mindre til at stå imod en kommende krise med.

- Vi mener også, skatten skal ned på arbejde, men så det er økonomisk forsvarligt og mere jævnt fordelt. Når der er knapt 6-8000 kroner mere om året for en advokat og en folkeskolelærer, mens det er knapt 1000 for 3F’ere, øger det uligheden, siger specialkonsulent i AE-rådet Mie Dalskov.

Sådan får du fat i SKAT på nettet

Se din forskudsopgørelse

Find forskudsopørelsen i din skattemappe hos SKAT
Her kan du også undgå skattesmæk og telefonkøer. Tast selv rettelserne, hvis du har fået kortere til arbejde eller ændret løn.

Har du ikke adgang til en computer kan forskudsopgørelsen bestilles på papir året før i september. Det har 300.000 danskere gjort i år.

For at logge ind og se din skattemappe skal du bruge:

En tast-selv-kode: Den står i øverste højre hjørne på tidligere udsendte forskudsopgørelser og selvangivelser. Du kan også bestille en ny på www.tastselv.skat.dk

eller

En digital signatur. Har du ikke en, kan den bestilles på www.digitalsignatur.dk ellerwww.tastselv.skat.dk. Så får du en mail med brugsanvisning og en pinkode med posten i løbet af et par dage. Digital signatur har den fordel, at den kan bruges til meget anden selvbetjening på nettet end bare skat.

Med en digital signatur kan du her på 3Fs hjemmeside for eksempel få gratis advokathjælp og indsende dine dagpengekort. Klik her for selvbetjening hos 3F.

Se her, hvor du ellers kan bruge digital signatur.