3F: Skæv regning fra Løkke

Danskerne skal senere på pension og efterløn fra 2014. Det er vigtigste punkt i regeringens 2020-plan, der blev lagt frem tirsdag. Over 400.000 danskere bliver ramt.

Regeringen gør fremtiden usikker for utroligt mange mennesker, når den skaber utryghed om pensions- og efterlønsalder, siger Poul Erik Skov Christensen.

Gå senere på pension. Vent med efterlønnen, hvis den findes for din aldersgruppe. Så kan du til gengæld være med til at hjælpe Danmark og spare 18 milliarder, som statskassen har brug for.

Sådan lød de vigtigste ønsker til danskerne, da regeringen tirsdag kom på banen med sin såkaldte 2020-plan.

Den giver Folketinget ekstra arbejde de næste uger. Og hvis regeringen får alle ønsker opfyldt, bliver efterlønsalderen sat op fra 2014. Fra 2019 bliver folkepensionsalderen sat op. Alle under 45 år kan glemme alt om at gå på efterløn.

Skævt og usympatisk

Til gengæld har LO regnet ud, at over 400.000 danskere bliver ramt, hvis de må vente med at sige farvel til arbejdslivet fra 2014. Og i 3F kalder forbundsformand Poul Erik Skov Christensen planen skæv.

- Endnu engang er det de lavtlønnede, som skal betale regningen. Sidste år halverede regeringen og Dansk Folkeparti dagpengeperioden midt i en økonomisk krise. Nu foreslår de at afskaffe efterlønnen, som især mange lavtlønnende med hårdt fysisk arbejde har glæde af. Det er skævt og usympatisk, siger Poul Erik Skov Christensen.

Han opfordrer regeringen til at løse de problemer, der rammer danskerne anno 2011. I 3F's optik er det især stigende langtidsledighed, mange unge uden arbejde og et uddannelsesniveau, der er alt for lavt i Danmark.

Ny regning

Sidste år vedtog regeringen og Dansk Folkeparti den såkaldte genopretningspakke, der sparede staten for cirka 24 milliarder kroner.

Den skar blandt andet perioden på dagpenge ned fra fire til to år. Nu håber regeringen på flertal til 2020-planen. Og her venter mere end blot højere pensionsalder.

Regeringen vil også spare milliarder på de offentlige budgetter, der får loft over de samlede udgifter. Oven i kommer besparelser på Statens Uddannelsesstøtte og de såkaldte fjumreår. Hvis regeringen kommer igennem med alle forslag, vil det, inklusiv genopretningsplanen, spare i alt 47 milliarder.