Forsiden NyhederHTSI: Østaftale skader konkurrenceevneHvis Østaftalen forlænges, vil det skade Danmarks konkurrenceevne og tvinge danske virksomheder til at flytte ud af landet.Det frygter HTSI-medlemsorganisationerne Dansk Transport og Logistik (DTL) og International Transport Danmark (ITD), som har sendt et brev til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, hvor de gør opmærksom på de problemer, Østaftalen giver de danske virksomheder og chauffører.Organisationerne er bekymrede over, at arbejdstagere fra de nye EU-lande ikke sidestilles med deres kolleger fra de gamle EU-lande. Med Østaftalen hører nemlig overgangsordningen, som skal sikre, at arbejdstagere fra de nye EU-lande ansættes på danske løn - og arbejdsvilkår.Men overgangsordningen har ikke været til gavn for de danske eksportvognmænd. De kan ikke give eksportchauffører, der i dansk registrerede køretøjer opholder sig få timer om ugen i Danmark, en arbejds- eller opholdstilladelse.Dermed har de danske vognmænd svært ved at drive forretning. De har ikke mulighed for at tjekke op på, hvilke nummerplader der sidder hvor, og at der sidder den 'rigtige' nationalitet bag rattet. Da der er mangel på eksportchauffører, vælger de danske eksportvognmænd derfor i stigende grad at flytte deres virksomhed ud af landet - hvilket næppe kan være i Danmarks interesse, påpeger DTL og ITD.Hvis Østaftalen forlænges, håber organisationerne derfor, at der vil blive taget stilling til overgangsordningen og dens barrierer.Af Julie Troldborg (NET-Redaktionen, Lynx Media)