Samsø oversvømmes af østarbejdere

Samsø oplever en voldsom stigning i brugen af udenlandsk arbejdskraft. Samtidig er næsten hver tredje 3F'er på øen arbejdsløs.

Brug af udenlandsk arbejdskraft har taget overhånd på Samsø. Mens flere og flere udlændinge kommer til øen, er 3F-ledigheden nu på 29 procent. (Arkivfoto.)Brug af udenlandsk arbejdskraft har taget overhånd på Samsø. Mens flere og flere udlændinge kommer til øen, er 3F-ledigheden nu på 29 procent. (Arkivfoto.)

Samsø er ved at blive kvalt af udenlandsk arbejdskraft, og en række fagforbund går nu til kamp mod især underbetaling og ulige konkurrence. De er klar til kontrolbesøg på øens virksomheder.

Formand for 3F Samsø Hans Schmidt oplyser, at der i højsæsonen arbejder 500-600 udlændinge på øen. Han anslår, at der lige nu er 100-150 østeuropæere på øen. Og der kommer flere for hver uge.

- Samtidig er næsten hver tredje 3F'er arbejdsløs. I 2010 udbetalte jeg 66 procent flere dagpenge end året før. Vi har intet imod udlændinge, men der skal være ordnede forhold, og så har det taget overhånd med antallet, siger han.

120 fraflyttere sidste år

Den udenlandske arbejdskraft og manglen på job til de lokale havde i 2010 også den konsekvens, at fraflytningen steg.

- 120 fastboende valgte at flytte fra Samsø i 2010. Det er langt flere end normalt. Mest på grund af manglende mulighed for job, men også fordi dagpengeperioden er halveret, siger Hans Schmidt.

Han forventer, at øen mere eller mindre bliver oversvømmet af østeuropæere om få måneder.

- Vi har en aftale med landbruget om, at de sagtens kan bruge udlændinge, men at der også skal være job til de lokale. Men nu er landmændene blevet for begærlige og bruger næsten kun østeuropæere. Sidste år var der især problemer med polske og litauiske vikarbureauer, der underbød lønnen, siger han.

- Vi har en aftale med landbruget om, at de sagtens kan bruge udlændinge, men at der også skal være job til de lokale. Men nu er landmændene blevet for begærlige og bruger næsten kun østeuropæere. Sidste år var der især problemer med polske og litauiske vikarbureauer, der underbød lønnen, siger han.

Landmænd vil ikke give garanti

Formand for Samsø Landboforening Henning Madsen mener ikke, at landbruget holder lokal arbejdskraft ude til fordel for udlændinge.

- Der er mange udlændinge i landbruget i højsæsonen, men vi vil også gerne hyre lokale, siger Herning Madsen, der dog ikke vil udstede en garanti for at der er job til lokale i den kommende højsæson.

- Garantier er farlige. Men jeg overvejer at annoncere efter lokal arbejdskraft, hvis jeg kan få nogle kolleger med på ideen, siger han.