Gem penge til din pension og spar i Skat

Måske hører du til dem, der kan undvære lidt penge. I så fald kan du overveje at spare ekstra op til pension og få kontant fradrag i skatten for beløbet.

3F's overenskomster sikrer dig pension - men der er også mulighed for at spare mere op til alderdommen.3F's overenskomster sikrer dig pension - men der er også mulighed for at spare mere op til alderdommen.

Jo rigere man er, jo mere kan man spare i skat.

Det kan føles uretfærdigt. Men hvis du har nogle tusinde kroner, du kan undvære, indtil du går på pension. Så kan du få dig et fradrag i skat.
Der er flere muligheder for at trylle opsparing her og nu om til en sødere tilværelse i alderdommen samtidig med at det giver fradrag i SKAT her og nu.

De danske skatte-regler er nemlig skruet sådan sammen, at man kan få fradrag i både top- og mellemskat, hvis man sætter ekstra til side på en pensionsopsparing.

Men øvelsen kræver, at man tjener penge nok til at betale top eller mellemskat for at det rigtigt kan betale sig i forhold til at spare i skat.

Flere muligheder for opsparing

Det er muligt at spare ekstra op til pension ved at oprette sin egen opsparing i en bank eller i et pensionsselskab. Men også 3F’ernes to store pensionsselskaber tilbyder muligheder.

Hvis du er medlem af Industriens Pension kan du bruge ordningen, der hedder ”ekstrapension”. Den giver mulighed for at betale mere ind til pension end det, din
arbejdsgiver sætter ind. Enten på engang eller med løbende træk af lønnen.

Medlemmer hos Pension Danmark har lignende muligheder, for at spare i skat, samtidig med at du sparer op.

Begge selskaber oplyser nærmere om muligheder og regler på deres hjemmesider.

To slags pension

Hvis man kan undvære kroner til senere i livet, er der groft sagt to muligheder:

Kapitalpension
Man kan sætte penge ind på en såkaldt kapital-pension. Det giver fradag i mellemskatten.

En kapital-pension er en opsparing man få udbetalt på en gang. Typisk den dag, man går på pension. Her skal der betales en engangsskat på 40 procent af beløbet. Men det er mindre end de 44 procent man betaler i skat, hvis man betaler mellemskat.

Ratepension
Man kan også sætte penge ind på en såkaldt rate-pension. Det giver fradrag i topskatten.

En rate-pension er en opsparing man typisk får udbetalt fordelt over 10 år, når man er gået på pension. Den form for opsparing bliver til den tid beskattet som almindelig indkomst.