Kenyas ledere svigter befolkningen
3F-rådgiver i Kenya rapporterer fra et Kenya i krise. Landets fagbevægelse appellerer til forsoning mellem parterne.
Kenyas præsident, Mwabi Kibaki, er en af USA's tætte allierede i Afrika. Men er han reelt valgt til præsident? (Foto: White House)
Senest har oppositionslederen Raila Odinga afvist at mødes med Kibaki, ligesom han ikke anerkender valget.
3F’s internationale rådgiver i Kenya, Arne Skov Andersen, var observatør ved valget. Han oplevede selve valghandlingen som fair:
- Selve valget foregik stille, roligt og kontrolleret. Vi har indtryk af, at alle reelt kunne lade sig registrere som vælgere, at alle fik reel mulighed for at stemme og der var kun begrænset forsøg på at købe stemmer. Der var problemer med åbningen af nogle af de store valgkredse i Nairobi. Men inden valgdagen sluttede, havde næsten alle fået stemt, fortæller Arne Skov Andersen.
Roen skulle dog snart få en ende, da det stod klart, at det reelt var umuligt at afgøre, hvem, der var blevet valgt til Kenyas præsident.
Resultater stemte ikke
- Optællingen begyndte straks efter valghandlingen var afsluttet. Her begyndte skærmydslerne. Nogle optællingssteder nægtede EU-observatører adgang, hvilket var det første tegn på, at noget var under opsejling. Da resultaterne fra valgkredsene begyndte at indløbe, blev det afsløret, at ikke alle tal var identiske med de tal, der var blevet oplyst på optællingsstederne, forklarer Arne Skov Andersen.
Siden begyndte urolighederne, som har hærget landet siden. De foregår mest i bestemte afgrænsede områder på landet og i slumområderne, forklarer Arne Skov Andersen. Værst ser det ud i Kisumu ved Victoriasøen og Eldoret 400 km nordvest for Nairobi.
Stammerne styrer
Kenya er først og fremmest opdelt efter stammer. Den største stamme er Kikuyu - præsident Kibakis stamme. Den næststørste stamme er Luo, hvor oppositionslederen Odingas hører til.
- De to stammeledere har hver for sig alliancer med mindre stammer i hvad, de kalder partisamarbejde. Stammerne har forklædt sig som partier, da Kenyas forfatning bygger på den demokratiske idé med politiske partier. Dybest set er det dog stadig relationerne mellem stammerne, der tæller, siger Arne Skov Andersen.
Lederne har svigtet
Han mener, at begge toppolitikere har været med til at opildne uroen i stedet for at berolige folk. Internationale iagttagere vurderer, at landets store sociale forskelle har været med til at få den etniske konflikt til at eksplodere.
- Det positive i konflikten er, at kenyanerne ikke vil denne situation. Der er stigende krav om, at parterne må tale sammen og at det må afklares, hvor valget gik galt og hvem, der snød.
Mange kenyanere føler sig stærkt angrebet på deres opfattelse af sig selv, idet de ser sig selv som et veluddannet folk, der er nået længere i den demokratiske udvikling end noget andet land i Afrika, fortæller Arne Skov Andersen.
Kenyas landsorganisation, COTU, fordømmer volden og appellerer til forsoning:
- Almindelige kenyanere, der dør lige nu, deltog ikke i de uregelmæssigheder, der foregik under valget. De brugte blot deres demokratiske ret til at stemme, siger COTU’s formand, Francis Atwoli.