Østpraktikanter erstatter unge danskere

Tredoblingen af udenlandske praktikanter på danske landbrug, i skove og på gartnerier hænger sammen med, at arbejdsgiverne inden for disse områder har svært ved at fange unge danskeres opmærksomhed. Sidste år begyndte 771 færre unge således på landbrugsuddannelsernes modul 1a i forhold til i 1992.

- Cirka halvdelen af de 1.648 praktikanter, der kom fra udlandet sidste år, blev formidlet uden om kendte formidlere og udvekslingsorganisationer. Og det sker enten gennem private bureauer eller direkte via den enkelte landmand, forklarer fuldmægtig i Landboforeningerne Hans Henrik Jørgensen, der ikke har oplevet nogen mærkbar stigning i det antal praktikanter, som han formidler mellem danske og østeuropæiske landbofamilier.

SiD mener, den private formidling af østpraktikanter har en del af skylden for det stigende antal sager om dårlig behandling af landbrugspraktikanterne i Danmark.

- Det kan være alt lige fra dårligt arbejdsmiljø til manglende forsikringer eller for lidt i løn, siger Jonny Wyrtz, der er aktivitetskonsulent i SiD's 10. distrikt i Vejle Amt.

Mange unge østeuropæere tager nu til dags til Danmark som turister og søger efter praktikpladser. Samtidig får flere og flere anvist praktikpladser efter mund til mund-metoden - for eksempel når en praktikant vender hjem med adresser på de landmænd, han har arbejdet hos.

- Når praktikformidlingen sker efter den slags metoder, er det desværre ikke altid, forventninger hos praktikvært og praktikanter bliver opfyldt til begges tilfredshed. Heller ikke selv om praktiksteder og praktikanter formelt er godkendt, siger Jonny Wyrtz.

Ifølge ham kunne mange af problemerne løses, hvis det kun var nogle få godkendte organisationer, der havde ret til at formidle praktikanter.

- Lovgivningen skal ændres, så det ikke længere er alle og enhver, der kan formidle praktikanter. Der er næppe tvivl om, at der vil komme endnu flere praktikanter fra Østeuropa de næste år, og det bliver problemerne ikke mindre af.