SKAT jagter ulovlige virksomheder

Ejerne af ulovlige virksomheder risikerer bøde eller fængsel i op til halvandet år.

SKAT intensiverer nu jagten på ulovlige virksomheder.

Ejerne af de ulovlige virksomheder risikerer bøde eller fængsel i op til halvandet år, hvis de bliver knaldet i den landsdækkende kontrolaktion, som starter i dag.

"De uregistrerede virksomheder betaler hverken A-skat eller moms. Dermed går samfundet glip af rigtig mange penge samtidig med, at lovlydige virksomheder udsættes for unfair konkurrence," siger skatteminister Troels Lund Poulsen (V).

De sorte virksomheder findes typisk inden for brancher som rengøring, transport og byggebranchen.