Kim Larsen er læsernes favorit
Fagbladets læsere har givet deres bud på, hvilke musikere de helst lægger øre til og hvorfor. Klassikere som Kim Larsen og The Beatles roterer oftest hos læserne.
Lune Larsen er læsernes absolut favorit-musikere. ((Pressefoto: Kim Larsen.dk)) Kim Larsen er ubetinget læsernes favorit blandt danske musikere.
Han har været toppen af poppen i fire årtier og spytter stadig plader ud i en lind strøm.
Når skiven er fra udlandet, er den foretrukne kunstner ikke overraskende The Beatles. Musikken bliver blandt andet brugt som terapi for mange af læserne. Andre ser det som et direkte kosttilskud i dagligdagen:
”Vores egen Johnny Madsen og Kim Larsen, det er bedre end vitaminpiller,” skriver Finn Nielsen.
110 favoritter hos læserne
I alt er 110 kunstnere blevet nævnt, og blandt disse er der klare favoritter:
Dansk musik:
1. Kim Larsen
2. Gasolin
3. Lars Lilholt
4. Kandis
Udenlandsk musik:
1. The Beatles
2. Bruce Springsteen
3. Simple Minds
4. Enya
Se alle læsernes gode favoritmusikere her.
Vinder i konkurrencen om en iPod Nano blev Randi Bagger med denne poetiske beskrivelse af favoritmusikerne:
Der er en tid til fest, til tårer, til afslapning, til vrede, til gode tider og til dårlige tider…
Alle disse tider har hver deres musikgenre.
Når tiden er til fest bliver det house med Remady P&R
Når tiden er til tårer bliver det sing a song med Tina Dickow.
Når tiden er til afslapning bliver det de tre E'er Enya, Era og Enigma
Når tiden er til vrede bliver det rock med Rammstein og Kings of Leon
i de gode tider hører jeg Sia
i de dårlige tider hører jeg Sia.
Den australske sanger er hævet over alle følelser, hun er følelsen.
Vinderen får direkte besked.