Stop for snyd er en fælles sag
Tusindvis af lønmodtagere presses ud, når danske virksomheder kynisk udnytter billig udenlandsk arbejdskraft. Plat og snyd skal til livs. Derfor møder 3F arbejdsgiverne med massive krav om værn mod løndumping.
For 49-årige chauffør Michael Eriksen er det om et par uger slut efter 30 år i transportbranchen. Branchen er ved at blive ødelagt, mener Michael. Han har i de seneste år set flere og flere danske chauffører blive afløst af udenlandske. Presset på arbejdsvilkårene er simpelthen blevet for stort.
Mange arbejdsgivere smyger sig uden om overenskomsten ved at lave aftaler med underleverandører, som de derefter fralægger sig ethvert ansvar for. Andre truer med fyringer og lukning, hvis ikke medarbejderne accepterer forringelser.
Derfor er et værn mod løndumping et massivt krav fra 3F i forhandlingerne om nye overenskomster. Brugen af underbetalt udenlandsk arbejdskraft og snyd med løn, pension og feriepenge blomstrer som aldrig før. Derfor handler det om at få bedre redskaber til at stoppe snyderiet.
Hæderlige virksomheder har det svært
Arbejdsgiverne skal blandt andet forpligte sig til kun at bruge underleverandører med overenskomst - eller som minimum kræve, at firmaerne lever op til overenskomsten. Og 3F ønsker det direkte skrevet ind i overenskomsten, så det i fremtiden vil være muligt at rejse sager om underleverandører i Arbejdsretten.
Enkelte arbejdsgivere vil sikkert føle, at det griber ind i deres ledelsesret. Men det argument kan jo bruges om snart ethvert overenskomstkrav. Og mon ikke kravet efter en tur igennem forhandlernes regnemaskiner ser både rimeligt og spiseligt ud?
Derfor bør 3F's krav vække forståelse hos ansvarlige arbejdsgivere, som ikke ønsker at se deres virksomhed underbudt af platugler. For når nogle virksomheder snyder og underbyder danske overenskomster, så undergraver de samtidig alle de virksomheder, der ønsker at drive en hæderlig forretning.
Stikker af fra regningen
Der er ingen præcise tal for, hvor mange polakker, tyskere eller folk fra Ungarn, der arbejder i Danmark. Arbejdsmarkedsstyrelsen anslår, at der i oktober 2009 var godt 24.600. Men det er meget lavt sat. Og det dækker kun folk, der er ansat, betaler skat i Danmark og har arbejde i mindst seks måneder.
Dermed tæller polske eller estiske håndværkere med eget enkeltmandsfirma ikke med. Det samme gælder folk, der er udstationerede i kort tid, og udenlandske chauffører, der stort set kun kører i Danmark. Det reelle tal er formentlig mindst dobbelt så højt.
Fagbevægelsen har igennem flere år givet indsatsen mod løndumping højeste prioritet. Bestræbelserne på at organisere de mange udenlandske kolleger ender desværre alt for ofte i ingenting.
Og når en virksomhed endelig idømmes erstatning og efterbetaling forsvinder den ofte fra jordens overflade eller flygter ud af landet. Uden at betale regningen. Tilbage står ofte umulige retssager ved udenlandske domstole, der ikke forstår eller anerkender det danske aftalesystem.
Aftalesystemet udhules
For Michael Eriksen er tiden som chauffør ved at lakke mod enden. Han har fundet nyt arbejde - uden for transportbranchen. Og hans to drenge får faderlige ord om, at de skal glemme alt om at blive chauffører. Den sørgelige sandhed kan alt for mange danske lønmodtagere nikke genkendende til.
En ting er at se sin arbejdsplads lukke og virksomheden flytte produktionen til lavtlønslande i Østeuropa eller Asien. Men når arbejdsgivere kynisk udnytter billig udenlandsk arbejdskraft inden for landets grænser, bringer det for alvor den hårfine balance på arbejdsmarkedet i fare.
Hvis først revolvermetoderne griber om sig, risikerer arbejdsgiverne med deres tilbagelænede holdning at udhule aftalesystemet og den danske model. Og dermed også den stabilitet og fleksibilitet, der har kendetegnet det danske arbejdsmarkedet i mere end 100 år.