DA-forslag: Send ledige til lægen

Ny analyse af manglen på arbejdskraft har kun få konkrete forslag til løsninger. A-kasseorganisation er uimponeret.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen skal nu tage stilling til taskforcens forslag.Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen skal nu tage stilling til taskforcens forslag.

Skal ledige sendes en tur til lægen for at få afklaret, om der er job, de ikke kan klare på grund af helbredet? Eller skal ledige have lov at sige nej til et anvist job, hvis de på ingen måde er interesseret i det?

De to forslag kan læses i en ny rapport til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fra en arbejdsgruppe, der er i gang med at analysere manglen på arbejdskraft. Arbejdsgruppen, eller taskforcen, består blandt andet af repræsentanter fra lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne.

Men der er langt fra enighed om de forslag, som er ridset op til ministeren.

Et par af forslagene kunne parterne godt blive enige om. Blandt andet at undersøge effekten af jobmesser, at spørge flere virksomheder om de ønsker hjælp til at finde arbejdskraft og at finde ud af, hvordan kommunikationen mellem a-kasser, jobcentre med videre kan blive bedre.

Men her hører enigheden stort set op.

For mens arbejdsgiverne for eksempel mener, at ledige skal have en lægeerklæring, hvis der er job, de ikke kan klare, er lønmodtagerne uenige. DA mener også, at det kun skal være enlige forsørgere, der skal kunne sige nej til et job, hvis ikke de kan få deres børn passet.

Lønmodtagersiden mener til gengæld, det er kommunernes opgave at sikre pasning, og peger på, at selv om der er to forældre i familien, kan det give problemer, hvis begge har skæve arbejdstider.

Skaffer næppe mere arbejdskraft

Torben Dam Jensen, der er sekretariatschef i AK-Samvirke, A-kassernes brancheorganisation, og har deltaget i arbejdsgruppen, indrømmer, at han tvivler på, om forslagene i rapporten vil hjælpe på arbejdskraftmanglen.

- Jeg tror ikke, det rykker vildt meget. Efter min opfattelse har problemet været, at arbejdsgiversiden alene har ønsket at fokusere på de ledige og stramme op om reglerne. Sygdom og børnepasning har været de to store fokus-områder. Derfor mangler vi hele det område, der handler om virksomhedernes rekruttering, hvilke instrumenter og metoder man bruger, samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre og så videre. Derfor er det nok tvivlsomt, om det her vil ændre det store billede, siger Torben Dam Jensen.

Blandt lønmodtagersidens forslag er, at ledige skal have mulighed for at sige nej til et job, de absolut ikke ønsker. Argumentet er, at det vil give et bedre match, og arbejdsgiverne vil undgå at få henvist ledige, som ikke reelt ønsker det pågældende job. Men arbejdsgiversiden afviser forslaget: Der skal falde en sanktion, hvis man siger nej til et job.

- Det er endt med, at vi har diskuteret nogle detaljer og blanketter, mens det har været sværere at få en bredere, fordomsfri diskussion med DA, mener Torben Dam Jensen fra AK-Samvirke.

Ingen fiasko

Alligevel mener han ikke, at taskforcen, som a-kasserne selv var med til at foreslå, er en fiasko.

- Mine hænder rækker ikke ligefrem op i himlen i begejstring over det her. Jeg er skuffet over, at der er blevet fokuseret mest på det små, frem for det store. Men på den anden side har taskforcen ikke været helt ligegyldig. Det er utrolig vigtigt at have den type af dialoger på arbejdsmarkedet, og jeg synes, vi er blevet bedre til at snakke sammen om de her ting. Vi har trods alt lært noget af processen, fastslår Torben Dam Jensen.