Ledige kaldes til møde i bundter

Et møde for ledige 3F'ere i Høje Taastrup afslører, at de gode tider, hvor alle kunne få job, er forbi. Men stemningen er trykket, for vi har endnu ikke set det værste.

Arbejdsgiverne svarer ikke engang

Anne Gregersen, a-kasseleder i Roskilde:

- Det er medlemmer med minoritetsbaggrund, der først ryger ud. Folk bliver opgivende, for selvom de søger og søger, så svarer arbejdsgiverne ikke engang.

- De fleste er parat til at tage hvad som helst. Men det er indvandrerne, der vil få job sidst, det ved vi af erfaring.

Berit Poulsen, a-kasseleder i Storkøbenhavn:

- Deres situation er ligesom alle andre. Vi ser ikke flere etniske medlemmer blive ledige. Men det er nok, fordi de fleste ledige kommer fra byggefag og industri, og der er ikke mange etniske medlemmer.

Conny Vibe, a-kasseleder i Vestegnen Industri:

- De, der bliver sagt op nu, er oftest medlemmer med indvandrerbaggrund. Blandt andet fordi de har problemer med sprog.

- De er kede af at blive arbejdsløse, når de endelig har fået job. Det er frustrerende, og mange har svært ved at holde modet oppe, fordi det nu endelig var lykkedes at få arbejde.

Flere og flere medlemmer af Akassen i 3F Høje Taastrup melder sig ledige. Senest er en del chauffører og ansatte i industrien blevet fyret, og det er hovedsagligt medlemmer med anden etnisk baggrund.

På to måneder er ledigheden i afdelingen steget med en procent. Over otte procent af afdelingens medlemmer var ved årsskiftet uden arbejde. Men det er kun toppen af isbjerget, frygter leder af Akassen Annette Bøjersen.

- Der er så mange ledige, der kommer ind for tiden, at vi holder større møder for at forklare dem om reglerne, hvor vi tidligere kunne holde møder med dem hver især, siger hun.

Mellem kaffekander og røde faner er 12 ledige indkaldt til møde om regler, formularer og skemaer for arbejdsløse. De syv har anden etniske baggrund. Alle lytter høfligt til Lars Troest, der er sagsbehandler i Akassen, men stemningen er ikke ligefrem munter.

Og der er ikke meget håb at hente.

- Ledigheden er stigende, som I sikkert ved, siger Lars Troest med et usikkert smil.

Det er svært at finde en grimasse, der kan passe.

- Før var der 20-30 rengøringsjob på Jobnet, men i dag er der højst et par stykker. Og det er på deltid, og man skal have kørekort og kunne perfekt dansk, informerer han de ledige om.

Efter fællesmødet holder sagsbehandlerne en samtale med hver enkelt. Budskabet til alle, men specielt flygtninge og indvandrerne, er: Sørg for at få kurser, uddannelse og blive bedre til sprog. Men det er en kamp op ad bakke.

- Folk er meget frustrerede. Og det kan jeg godt forstå, siger Annette Bøjersen.

Uddannelse er vigtigere end pisk

Indvandrere og flygtninge skal have masser af uddannelse for at have en chance for at komme tilbage på job efter en fyring. Det er budskabet fra cheferne for landets jobcentre.
Ifølge cheferne hjælper de økonomiske pisk derimod ikke meget. Det, som politikerne kalder stærke økonomiske incitamenter, altså en kort dagpengeperiode og lav kontanthjælp og starthjælp, er ikke noget, der vil skaffe flygtninge og indvandrere i arbejde.
Jobcentrenes bud: Hvad hjælper indvandrere tilbage i arbejde?

1. efteruddannelse
2. jobtræning
3. sprogkursus
4. integrationsprojekter
5. stærkere økonomisk incitament.

Kilde: rundspørge blandt cheferne for landets jobcentre udført af analysefirmaet Kaas & Mulvad.