Sanktioner mod Hamas svækker demokrati

Den danske regering og EU svigter de demokratiske kræfter ved at indefryse bistand til det palæstinensiske selvstyre, mener Ali Khilleh, faglig rådgiver i Palæstina.

- Troen på demokratiet undergraves i Palæstina af disse sanktioner. Vesten svigter alle de gode kræfter, der arbejder for demokratiske værdier ved ikke at anerkende valget af Hamas. Hvordan skal palæstinenserne tro på demokratiet, spørger Ali Khilleh, der er rådgiver i dansk fagbevægelses projekt i Palæstina.
- Troen på demokratiet undergraves i Palæstina af disse sanktioner. Vesten svigter alle de gode kræfter, der arbejder for demokratiske værdier ved ikke at anerkende valget af Hamas. Hvordan skal palæstinenserne tro på demokratiet, spørger Ali Khilleh, der er rådgiver i dansk fagbevægelses projekt i Palæstina.

Danmark og EU svækker kampen for demokrati i det palæstinensiske selvstyre ved at smække i over for den palæstinensiske regering. Det vurderer Ali Khilleh, der er rådgiver i dansk fagbevægelses projekt i Palæstina.

EU besluttede mandag at stoppe al økonomisk støtte til den palæstinensiske regering, der ledes af Hamas. Organisationen står på EU’s terrorliste.
Den danske regering og EU vil dog ikke stoppe støtten til sundhedsprojekter og humanitært arbejde, der foregår uden om Hamas.

Undergraver tro på demokrati

- Troen på demokratiet undergraves i Palæstina af disse sanktioner. Vesten svigter alle de gode kræfter, der arbejder for demokratiske værdier ved ikke at anerkende valget af Hamas. Hvordan skal palæstinenserne tro på demokratiet, spørger Ali Khilleh.

Den danske regering forventes at indefryse støtten til en række bistandsprojekter i de palæstinensiske områder. I øjeblikket mangler selvstyret akut penge til at udbetale løn til 100.000 ansatte. Palæstinenserne i de besatte områder er dybt afhængig af økonomisk støtte udefra.

- Værdier som god regeringsførelse og gennemsigtighed, der går igen i al dansk bistandsarbejde bliver svækket blandt palæstinenserne, hvis selvstyrets regering ikke får en reel mulighed for at arbejde, siger Ali Khilleh.

Hamas har bevæget sig

Sanktionerne er en konsekvens af, at Hamas endnu ikke anerkender Israel eller har forpligtet sig til at undlade brug af terror.

- Den danske regering og EU overser, at Hamas faktisk har bevæget sig i positiv retning. Organisationen har ikke benyttet militære aktioner i det seneste år, og dens ledere siger, at de vil anerkende Israel, så snart Israel anerkender det palæstinensiske folk. Hvis man lukker for støtten nu, mindskes mulighederne for dialog, mener Ali Khilleh.

Han vurderer, at palæstinensernes reelle opbakning til Hamas er mindre end valgresultatet viser.

Kan styrke Hamas

- Mange palæstinensere stemte på Hamas i protest mod den omfattende korruption i selvstyret. Hamas fremstillede sig selv som partiet med de rene hænder. Nu får det slet ikke chancen for at rydde op, og det kan faktisk styrke deres position i befolkningen, siger Ali Khilleh.

Dansk fagbevægelses samarbejde med landsorganisationen PGFTU vil formentlig også fremover modtage støtte fra Danida.

Danmark har afsat 720 millioner kroner til bistand til det palæstenensiske selvstyre fra 1994 til 2007.