Endelig fri af lossepladsen
Globale helte: 40-årige Julie samlede skrald for at overleve. Et mikrolån har givet hende chancen for et nyt liv.
Hundredvis af fattige lever af at samle affald på lossepladsen i payatas uden for Manila. (Foto: Søren Zeuth)
For Payatas, som området hedder, er bygget op omkring Filippinernes største losseplads, og de fleste indbyggere lever af at sælge rester fra lossepladsen.
Mange af dem går og samler skrald på den enorme losseplads. Det gjorde Julie Rose Angeles også engang.
Børn blev begravet i affald
- Der var frygteligt. Folk sloges ofte om affaldet. Når skraldebilerne kom, fór alle hen for at få det bedste affald. Chaufførerne var ligeglade og læssede det bare ud over os.
Flere børn døde, fordi de blev begravet i affald, husker 40-årige Julie.
Når hun skulle spise, var hun nødt til at holde maden lige foran ansigtet, ellers var det umuligt at komme til for fluer. I dag har hendes liv taget en helt ny drejning:
Julie fik et mikrolån fra kvindeorganisationen SIW, og det satte gang i en lille produktion. Nu arbejder hun hjemme ved sin symaskine og syer puder og lagener af stof, som hun køber på det lokale marked.
Byggede eget hus
Betrækkene bliver solgt til andre beboere i Payatas. For pengene har Julie og hendes mand José kunnet bygge deres eget hus. Tidligere boede de i et blikskur.
- Jeg har netop betalt lånet ud efter tre år, fortæller Julie stolt. Nu tager jeg et nyt lån, så jeg kan udvide mit arbejde.
Hun har været på kursus i økonomi og kvinders rettigheder og hun bestyrer pengebeholdningen i kvindernes forening i Payatas med hård hånd.
- Hver dag er jeg bange for at ende på lossepladsen igen. Men jeg arbejder hårdt – ofte 12 timer om dagen, siger Julie.
Der er altid håb i Payatas
Julies to ældste børn går i skole uden for Payatas, og det er en dyr fornøjelse. Næste år skal hendes søn på sygeplejeskole, og Julie må lægge al sin energi i arbejdet for at få råd til at betale hans skolegang.
Længere nede af vejen sorterer små børn affald i sække, omgivet af fluer. Alle håber de på et andet liv. Der går rygter om en dreng, der fandt en dyr ring i skraldet, og tjente en formue.
Floden ved Julies hus flyder med stadig affald, men hun er lykkelig over at være blevet fri af lossepladsen.
- Jeg kan næsten ikke tro, at jeg sidder her. Jeg er velsignet, siger katolikken Julie stille. Eller som de fattige siger i Manila:
Der er altid håb i Payatas!