Arbejdsgivere smider Jobpatruljen på porten

UNGARBEJDERE: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GLS-A, har i en intern e-mail opfordret sine medlemmer til at afvise LO's Jobpatrulje, når den i sommer er dukket op for at undersøge arbejdsforhold på gartnerierne.

"Man er fuldt berettiget til at smide LO's jobpatrulje på porten. De har absolut intet at gøre på medlemsvirksomheder under GLS-A," står der i mailen, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af.

Formanden for 3F's Grønne Gruppe, Arne Grevsen, har svært ved at forstå, hvorfor GLS-A vil gøre livet surt for Jobptruljen.

- Formelt set er det jo rigtigt nok, at arbejdsgiverne har lov til ikke at lukke Jobpatruljen ind, da LO ikke er overenskomstpart. Men jeg troede bare, at vi havde en fælles interesse i, at unge ikke bliver udnyttet som billig arbejdskraft, siger han.

pet