Strid om kinesiske råstoffer
Grønland:
Om mindre end en måned kan flertallet i det grønlandske landsting vedtage den omstridte lov om storskalaprojekter. Lovforslaget kritiseres for at sætte de grønlandske overenskomster ud af kraft og forære råstofferne til multinationale selskaber.
Fagbevægelsen, arbejdsgiver, andre interesseorganisationer og ikke mindst det socialdemokratiske Siumut er rasende. Det politiske flertal i koalitionen mellem Demokraterne og IA kan 28. oktober ved tredjebehandling vedtage loven om storskalaprojekter.
Vreden og bekymringen drejer sig dels om den korte indsigelsesperiode og politiske behandling. Dels om de dramatiske forandringer loven om storskalaprojekter og følgende andre lovændringer vil have for det grønlandske samfund.
- Der har været en ekstrem kort høringsfrist af storskalaloven, der skal hastes igennem og vedtages uden en reel debat eller inddragelse af de mange organisationer. Forslaget vil åbne for social dumping, siger Aleqa Hammond, der er formand for Siumut.
Slaver
Storskalaprojekterne skal tiltrække internationale investorer til at udvinding af råstoffer. For at gøre det ekstra attraktivt for aktionærer og investorer sættes de grønlandske overenskomster ud af kraft og erstattes af timeløn på 80 kroner uden overenskomsternes tillæg, pension og feriepenge.
- Vi kan ikke bøje vores krav om anstændige forhold og overenskomster for at tiltrække store internationale virksomheder til at investere i Grønland. Minearbejdere skal ikke arbejde som slaver. Vores natur er sårbar, og der skal tages vare på den. Vores råstoffer og rigdom er så stor, at den vil tiltrække andre virksomheder, fortsætter Aleqa Hammond.
Formanden ser meget gerne en udvinding af råstoffer, der skal bidrage med indtægter til samfundet. Et økonomisk boom skal gøre Grønland økonomisk uafhængig af Danmark.
Fatamorgana
Det er der dog fare for ikke vil ske, hvis London Mining Greenland får mulighed for at realisere deres planer om at anlægge en mine og bryde jernmalm i de næste 10-15 år eller mere. Selskabet vil komme til at betale selskabsskat, hvilket betyder, at virksomheden kan trække en lang række udgifter fra. Derfor kan skatteindtægterne blive langt lavere end de 28,5 milliarder kroner, som selskabet forventer at skulle betale.
- Med den almindelige selskabsbeskatning kan vi ende med at sige ja til et fatamorgana og reelt forære værdierne væk, understreger Aleqa Hammond.
Moderselskabet til London Mining Greenland A/S er indregistreret på Jersey i Den Engelske Kanal. Øen er kendt som skattely for selskaber og rigmænd med ondt i skatten.
Chefarkitekten for Storskalaloven er ude efter medlem af Naalakkersuisut for råstoffer og erhverv, Ove Karl Berthelsen fra IA. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Berthelsen, da han er på rejse til Kina for at mødes med politikere og kontakter i råstof- og mineindustrier, oplyser hans kontor.