Hurra for Spanien og et helt nyt socialt EU
UGENS POLITIK er et ønske om at Spaniens sejr ved EM i fodbold også kan blive en ny begyndelse for et EU som i stedet for at satse på laveste fællesnævner omsætter sine ord i handling
Spaniens sejr ved EM i fodbold var en sejr for fodbolden. En sejr for europæisk fodbold. Måtte det også smitte af på europæisk politik. Vi var mange, der sent søndag jublede sammen med spanierne. Ikke fordi vi har spanske gener og heller ikke, fordi vi sådan set har noget imod Tyskland. Nogen har måske. Men det var ikke derfor, vi holdt med spanierne og fejrede deres sejr ved europamesterskaberne i fodbold. Vi holdt med spanierne, fordi de ville noget med fodboldspillet. De ville vinde ved at være positive. De ville vinde i kraft af egen styrke og ikke på grund af andres svaghed. De ville mere end laveste fællesnævner.
Spaniens sejr ved EM i fodbold var en sejr for fodbolden. En sejr for europæisk fodbold. Måtte det også smitte af på europæisk politik.
Nu er politiske initiativer i EU noget, der tager tid og ikke defineres på hverken timer, dage eller uger. Derfor er den ny sociale dagsorden, som EU-kommissionen offentliggjorde dele af onsdag, ikke udformet efter det positives og det offensives sejr.
Ikke desto mindre er det også et offensivt og et bedre Europa, EU-kommissionen lægger op til.
Et Europa bygget på solidaritet
Det ny Europa er et sted, hvor de fleste gerne vil være med. Det er et socialt Europa, der bygger på solidaritet. Det er et Europa, der bekæmper forskelsbehandling. Det er et Europa, der vil skabe gode job. Det er et Europa med en moderne social dagsorden tilpasset til de hurtige økonomiske og sociale ændringer. Det er et Europa, der sikrer borgerne muligheder, adgang og solidaritet. Det er et Europa, som sikrer et harmonisk og rummeligt samfund. Et Europa, hvor grundlæggende rettigheder respekteres.
Det er ord, der er hentet fra den ny sociale dagsorden. De må give anledning til samme glæde, som da Fernando Torres i Wien løb om hjørner med både en tysk back og målmand og satte Spanien på mesterskabskurs.
Måske er der grund til et enormt jubelbrøl. Ja, til ren eufori!
For hvor fodbold er et flygtigt spil, hvor man trods alt kan komme sig over, at det ikke altid går, som man gerne vil have, så er europæisk politik anderledes afgørende for millioner af mennesker.
Euforisk kommissionsformand
Ganske vist fik Portugal ingen medaljer med hjem fra fodboldens europamesterskab. Men Portugal fik, ligesom de spanske naboer fra den iberiske halvø, også vist prøver på den positive fodbold.
Det må uden tvivl have glædet EU-kommissionens formand, portugiseren Jose Manuel Barroso. Han er i hvert fald begejstret, når han skal beskrive den ny sociale dagsorden.
Læs her – og bliv overbevist:
"Europa har brug for en moderne social dagsorden, som er tilpasset til de hurtige økonomiske og sociale ændringer og sikrer EU-borgerne muligheder, adgang og solidaritet. Gode økonomiske resultater giver sociale fordele, og den pakke, som Kommissionen foreslår, skal sikre, at ingen lades i stikken, og at alle kan få del i Europas fremgang." Citat Jose Manuel Barroso.
Det kan jo ikke siges meget flottere.
Modsætning mellem vision og virkelighed
I modsætning til Spanien og Portugal, der jo har omsat gode intentioner om det flotte og resultatorienterede fodbold også til virkelighed, så oplever befolkningerne i Europa, at der er langt fra EU’s skåltaler og erklærede politikker til virkeligheden.
Fire gange på et halvt år har EF-domstolen i alenlange domme slået fast, at hensynet til kapitalen og markedet kommer over sociale hensyn. Fagbevægelse og myndigheder i fire af EU’s mere velstående lande – Sverige, Finland, Tyskland og Luxembourg – har af EF-domstolen fået at vide, at de ikke må beskytte deres medlemmer og borgere mod social dumping. Arbejdskraftens fri bevægelighed er en af unionens fire grundpiller, og den står over beskyttelse af egne (og for den sags skyld også andres) borgere.
Hvis borgerne i de 27 medlemslande derfor oplever, at der er langt – meget langt – fra de nydelige visioner til den virkelighed de oplever i det daglige på deres arbejdspladser, så er det ganske forståeligt.
Det lille ”hvis” i forbindelse med befolkningernes oplevelse af EU er nødvendigt, fordi befolkningerne ikke er blevet spurgt til den seneste udvikling, EU’s ny grundlov - Lissabon-traktaten. Kun i et land havde man som bekendt folkeafstemning. Irerne, den næstmest EU-positive befolkning i Europa, sagde nej. Blandt andet af frygt for at det irske arbejdsmarked smadres af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.
Byg på det bedste og ikke laveste fællesnævner
Og så skal vi lige et smut tilbage til fodbolden og Spanien. Det er jo ingen hemmelighed, at de spanske provinser ikke altid er helt enige med centralstyret i Madrid. De vil beskytte og bevare deres særpræg og beholde og udbygge deres selvstyre.
I tre uger under EM har Spanien været repræsenteret ved det ypperste fra Castillien, Catalonien, Baskerlandet, Andalusien, Asturien og De Kanariske Øer.
Torres, Casillas, Xavi, Alonso, Silva, Puyol, og hvad de spanske stjerner ellers hedder, har lagt tilhørsforhold til klubber og regioner bag sig og har i fællesskabets interesse søgt det bedste.
Vil EU tage vil lære af den spanske EM-triumf, betyder det, at man skrotter en udvikling, der er baseret på laveste fællesnævner, hvor marked og kapital står over alt andet, og hvor lønmodtagere spilles ud mod hinanden.
Den ny sociale dagsorden kan blive et skridt i retning af begejstring for et fælles projekt, som ikke bare en politisk og økonomisk elite kan se meningen med.
Men ordene skal omsættes til handling. Indtil det sker vil afstanden mellem eliten og masserne kun blive større.