Industriformand: Krisepakke til arbejdsløse

Finanssektoren har fået sine pakker. Nu bør Folketinget vedtage en pakke, der giver de ledige en chance for at komme ud af krisen med hovedet oven vande.

Det mener formanden for 3F's Industrigruppe, Børge Frederiksen.

- Tusinder bliver ramt af ledighed i denne tid. Jeg mener, de bør have mulighed for at udskyde betalingen af deres terminer et år eller to, siger han.