Flere arbejdsdage i 2010

I år falder en stribe helligdage i weekender. Det gør 2010 til et ægte arbejdsgiverår med tre dage mere på jobbet end i 2009.

I 2010 har arbejdsgiverne mest at fejre. Kalenderen driller, og fem fest- og helligdage falder i weekender, hvor de fleste har fri alligevel. (Foto: Colourbox)I 2010 har arbejdsgiverne mest at fejre. Kalenderen driller, og fem fest- og helligdage falder i weekender, hvor de fleste har fri alligevel. (Foto: Colourbox)

Danske chefer har god grund til at sige godt nytår med et smil. I hvert fald på fabrikker og virksomheder, der har nok at lave.

2010 byder nemlig på 228 arbejdsdage. 2009 havde kun 225. Det skyldes blandt andet, at 1. maj, grundlovsdag, 1. juledag, 2. juledag og nytårsdag falder på lørdage og søndage i 2010.

I 2009 faldt fire af de mere eller mindre hellige dage på fredage og gav mange en forlænget weekend.

Mest betydning i industrien

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har år med ekstra arbejdsdage størst betydning for virksomheder med klassisk industriproduktion.

- Her betyder de ekstra arbejdsdage ekstra dage med produktion og indtjening. Og eventuelt mindre behov for overarbejde eller arbejde i weekenden. Det betyder mindre i for eksempel it-branchen. Men under alle omstændigheder er det som med gyngerne og karrusellerne. Det, der sættes til det ene år, vil normalt blive indhentet et andet, siger vicedirektør i DA, Povl-Christian Jensen.

Ifølge DA er det ikke muligt at give et samlet bud på, hvor meget de ekstra dage på job betyder for dansk økonomi i 2010.

Lige op for den enkelte

På jobbet er det funktionærer, der mærker mest forskel fra år til år. De er typisk ansat på månedsløn og får således det samme udbetalt uanset antallet af fridage.

Ansatte på timeløn sparer typisk op til frihed på helligdage via lønnen. Det sker i form af penge, der sættes ind på en såkaldt søgne-helligdagskonto. Det fungerer på samme måde som feriepenge.

Og for 2010 og andre år med få fridage kommer pengene til udbetaling, selvom man ikke holder fri.