Dansk paradis blev til et arbejdshelvede
Ukrainske praktikanter arbejdede 100 timer om ugen for dansk landmand for 12-15 kroner i timen. Siden blev de bortvist. Nu kører SiD landsretssag mod landmanden.
I Ukraine kan man ikke leve af sit arbejde. Kun eksistere, siger Oleh Troshchenko (tv.) og Mykola Babych. (Sofus Corner )
De gik begge på landbrugsskole i Ukraine, fordi de drømte om en dag at få deres eget landbrug.
Et praktikophold i Danmark skulle være en genvej til drømmen, hvor de efter ukrainsk målestok kunne tjene gode penge og "lære om dansk landbrug samt tilegne sig færdigheder og viden, som de kan bruge i deres hjemland", som det hedder i de officielle beskrivelser af ordningen med udenlandske praktikanter i det danske landbrug.
Men sådan skulle det ikke gå. Det danske paradis forvandlede sig hurtigt til et arbejdshelvede med arbejdsdage fra klokken fem om morgenen til ti om aftenen syv dage om ugen på gården Løndal ved Them, hvor Mykola var ansat som landbrugspraktikant fra 16. februar 2002, og Oleh fra 25. juni 2002.
- Jeg havde tre fridage på ti måneder, fortæller Mykola. Han er dog mindre sur over den manglende fritid og ferie end over den måde, gårdejeren Svend Åge Jensen behandlede hans kammerat, Oleh, der blev bortvist fra gården 2. december 2002.
Oleh fik et tilbud om at købe en lejlighed i Ukraine sammen med sin kone og deres nyfødte datter og bad Svend Åge Jensen om at få løn for perioden 25. juni til 2. december 2002. Oleh havde i september fået 12.000 kroner, da hans mor var syg, og han har, ifølge SiD Thems udregninger, mindst 30.000 kroner til gode, idet den månedlige løn til udenlandske landbrugspraktikanter minimum udgør 5.000 kroner plus betaling for overarbejde.
- Men så bliver han rasende. Han siger til mig, "du kan ikke bevise du har arbejdet her, og du får ikke noget", husker Oleh.
Han bliver fyret og bortvist samme dag og går ned til kommunekontoret i Them, der sender ham ned til SiD Them.
Ansat uden arbejdstilladelse
Oleh var i forsommeren kommet til Løndal for at besøge sin ven Mykola, der havde været landbrugspraktikant hos Svend Aage Jensen siden 16. februar.
Oleh startede med at arbejde 25. juni uden arbejdstilladelse. Den fik han først 1. oktober 2002, og ifølge gårdejer Svend Åge Jensen arbejdede Oleh ikke på gården, før tilladelsen kom, men hjalp blot lidt til i husholdningen.
- Det er løgn. Jeg knoklede på gården fra første dag, og ved høsten og juletræssalget arbejdede vi begge over 100 timer om ugen, siger den nu 26-årige Oleh.
- Det er utroligt, at de kan påstå, at Oleh ikke arbejdede om sommeren. Han fik hele høsten i hus, supplerer Mykola, der blev bortvist fra gården et par dage efter sin kammerat.
- De beskyldte mig for at have stjålet en mobiltelefon, men det var bare en undskyldning for at slippe af med mig, mener Mykola, der ifølge SiD Them har 17.000 kroner til gode.
20-dobbelt løn i Danmark
Oleh og Mykola er langt fra de eneste ukrainske landbrugspraktikanter i Danmark. Som det fremgår af grafikken (link i spalten til højre) strømmer ukrainerne ind på danske gårde for at lære at blive landmænd.
En væsentlig årsag til den ukrainske invasion af landbrugspraktikanter er lønnen.
En gennemsnitsløn i landbruget i Ukraine ligger på omkring 250 kroner om måneden, hvorimod man som landbrugspraktikant i Danmark minimum skal have knap 5.000 kroner om måneden.
- I Ukraine kan man ikke leve af sit arbejde. Kun eksistere, mener Mykola, der siden det mislykkede ophold som landbrugspraktikant i Danmark ikke har kunnet fortsætte sin landbrugsuddannelse.
Han har heller ikke haft et job, og i dag bor han hjemme hos sin mor i Cerkassy 200 kilometer syd for Kiev.
Fire timers kørsel vestpå - i hjertet af Ukraine - bor Oleh Troshchenko med sin kone Elena og deres tre år gamle datter Alina i byen Monastirische.
Han tog til Danmark, da hans datter var fire måneder gammel. Her ville han gerne tjene nok penge til, at den lille familie kunne købe en lejlighed i Ukraine.
- Jeg er meget optaget af, hvordan min datter bliver opdraget og af at skabe en god fremtid for hende. Desværre er der ikke mange muligheder for det i Ukraine, fortæller Oleh, der også har droppet landbrugsskolen og nu hjælper til i sin kones forretning, der sælger metalskrot.
Smadrer egen traktor
Oleh Troshchenko kom til Danmark 25. december 2001, hvor han startede som landbrugspraktikant på en gård ved Silkeborg hos en landmand ved navn Kristian.
En dag da de skulle pløje, kører Kristian fast i mudderet med traktoren. De bytter traktor, så Kristian selv kan trække traktoren fri, men de to traktorer støder sammen, og gitteret bliver bøjet på den ene traktor.
Kristian skyder skylden på Oleh og trækker udgiften til traktoren fra i hans løn. Dermed får Oleh kun 900 kroner i løn den første måned - med lønsedler skrevet på dansk.
- Jeg arbejdede videre, for jeg vidste, jeg havde en familie derhjemme at forsørge, og så vidste jeg heller ikke, hvor jeg skulle henvende mig, forklarer Oleh.
Lidt senere afbrød Oleh dog selv sin ansættelse hos Kristian og tog ned for at besøge Mykola, hvor han måtte bo midlertidigt, og startede med at arbejde lidt for at betale for huslejen.
Hurtigt blev han dog af Svend Åge Jensen tilbudt at blive.
- Hvis jeg havde vidst, hvordan det ville gå, havde jeg aldrig sagt ja til at arbejde for Svend Åge, siger Oleh i dag.
- Vi ønsker ikke denne her sag. Vi vil bare behandles ordentligt, og have vores penge, understreger Mykola Babych.
SiD: Den groveste sag hidtil
Sagen med Mykola Babych og Oleh Troshchenko er langt fra ene-stående. Forretningsfører i SiD's G.L.S.-gruppe Morten Fischer Nielsen har haft flere sager i hænderne med landbrugspraktikanter fra Polen, Litauen og Ukraine, der er blevet groft udnyttet som billig arbejdskraft på danske gårde.
- Det drejer sig især om manglende overtidsbetaling, men jeg synes, det her er den værste sag, jeg hidtil har set, understreger Morten Fischer Nielsen.
Siden 1998 er andelen af ukrainere, der får opholdstilladelse som landbrugspraktikanter steget fra at være tre procent til i 2004 indtil videre at udgøre 50 procent.
- Ukrainerne er her for at tjene penge. Hvis det her drejer sig om en uddannelse, hvorfor bliver de landbrugsstuderende fra de baltiske lande så ikke ved med at komme, siger Morten Fischer Nielsen.
Reglerne for danske landmænds brug af østpraktikanter er dog blevet strammet. Det betyder blandt andet, at praktikanten skal være fuldt ud orienteret om løn- og arbejdsvilkår i Danmark, og både arbejdsgiver og praktikant skal skrive under på en erklæring til Udlændingestyrelsen.