Forsiden NyhederDR giver bonus for sikkerhedFor første gang nogensinde bliver installatørsjak belønnet for at sætte sikkerheden i højsædet. Danmarks Radio har netop uddelt bonuscheck til tre installatørsjak, der har sat fokus på sikkerheden under arbejdet på den nye DR By i Ørestaden i København.DR Teknologiprojektet belønner sjakkene for blandt andet at rydde op efter sig, deltage i sikkerhedsmøder, aflevere ulykkesstatistikker samt deltage i DR Byens sikkerhedskurser i førstehjælp, brandslukning og affaldssortering.Bonuserne bliver uddelt, fordi DR har prioriteret sikkerhed højt i projekteringen og udførslen af DR Byen. Tidligere er bygningshåndværkere blevet belønnet for at tage hånd om sikkerheden.- Vi vil gerne have en god sikkerhed overalt på byggepladsen. Man skal bestå et obligatorisk sikkerhedskursus for overhovedet at komme på pladsen, og som selv om det ikke er lige så farligt arbejde at trække kabler som at stå på et stillads, ser vi gerne, at håndværkerne tager de forskellige kurser, vi tilbyder. Det er bonuserne et meget håndgribeligt middel til at opnå, siger Poul Nørgaard, projektleder på Teknologiprojektet.Indtil videre er ingen kommet til skade ved installationerne. Ulykkesstatistikken på byggeriet ligger en tredjedel under landsgennemsnittet, og der er kun sket småuheld i de omkring 2,2 millioner timer, der er blevet arbejdet på DR Byen.De tre sjak kommer fra firmaerne Danmon, Netdesign og MCI. De har modtaget en bonus på mellem 42.750 og 24.000 kroner.Af Dorthe Kragh (NET-Redaktionen)