Mere nærhed - og mere personale

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, anklager regeringen for at drukne arbejdspladser i kontrol.

- Flere dokumentationskrav, mere kontrol, flere opgaver giver mere nedslidning og medarbejderflugt. Derfor er der repræsentanter fra alle vores medlemsafdelinger i dag - også politiet, siger formand Bente Sorgenfrey.
 (Foto: Harry Nielsen.)- Flere dokumentationskrav, mere kontrol, flere opgaver giver mere nedslidning og medarbejderflugt. Derfor er der repræsentanter fra alle vores medlemsafdelinger i dag - også politiet, siger formand Bente Sorgenfrey. (Foto: Harry Nielsen.)

Se lyd og billeder fra demonstrationerne den 2. oktober

Hovedorganisationen for 450.000 danske funktionærer og tjenestemænd var mangfoldigt repræsenteret ved dagens demonstration. Selv de politibetjente, der normalt holder øje med demonstrationerne, var selv til stede ved demonstrationen.

- Flere dokumentationskrav, mere kontrol, flere opgaver giver mere nedslidning og medarbejderflugt. Derfor er der repræsentanter fra alle vores medlemsafdelinger i dag - også politiet, siger formand Bente Sorgenfrey.

Krav skal matche lønnen

Hun var en af de talere, der krævede, at politikerne tager et ansvar for, at deres krav også matches på lønnen.

- Der er ikke nok, der vil påtage sig det vigtige ansvar, at sikre velfærden for andre, hvis lønnen ikke følger med. Hvis målet er velfærd, så skal politikerne vise tillid til de ansatte, mener formanden.

Uligheden skal brydes

Efter finansminister Thor Pedersen (V) for nylig var ude med en gevaldig regnefejl, da han overdrev sygeplejerskernes og betjentenes lønninger, har det knaget gevaldigt i baglandet., og utilfredsheden med regeringen vokser

- 85 procent af de offentligt ansatte mener, at de har fået flere opgaver, uden at ressourcerne er fulgt med. Det holder ganske enkelt ikke, siger Bente Sorgenfrey.

Hun vil også have sat ulighed på temaet.

- Det er vigtigt at få brudt den sociale ulighed - og det er velfærden et redskab til, lyder det fra formanden.