En ud af otte jobansøgere lyver

I håbet om at indtage drømmejobbet vælger mange jobansøgere at pynte lidt for meget på deres CV og lyve til samtalen.

En ny undersøgelse fra det internationale rekrutteringsfirma Kelly Services viser, at 14 procent ud af 155.000 adspurgte i 33 lande har været uærlige i deres CV eller ved jobsamtaler.
”Ansøgerne får ofte kun én chance for at sælge sig selv til en arbejdsgiver, så de er nødt til at udnytte alle muligheder fuldt ud,” siger Henrik Bruun, administrerende direktør for Kelly Services i Danmark til Erhvervsbladet.
Samtidig viser undersøgelsen, at 49 procent af ansøgerne er i tvivl om, hvorvidt deres CV præsenterer dem på den bedste måde. Jo mere usikker, jo større tendens til at pynte ekstra på oplysningerne.