Danmark halter bagud i læsning

Trods stort fokus på læseområdet de senere år, er der ikke sket fremskridt i læsningen siden 2000, viser ny PISA-undersøgelse. Skuffende og bekymrende, mener forskerne bag undersøgelsen.

Andelen af elever med utilstrækkelige læsefærdigheder er stort set ikke faldet de sidste seks år, men ligger stabilt på 16 procent, viser den seneste PISA-undersøgelse.
 (Arkivfoto)Andelen af elever med utilstrækkelige læsefærdigheder er stort set ikke faldet de sidste seks år, men ligger stabilt på 16 procent, viser den seneste PISA-undersøgelse. (Arkivfoto)

Trods en række tiltag og stort fokus på læseområdet de senere år, læser de unge ikke bedre end for seks år siden. Det viser PISA-undersøgelsen 2006, der måler på danske unge i international sammenhæng. Det er skuffende og bekymrende, mener forskerne bag undersøgelsen, der også viser, at andelen af elever med utilstrækkelige læsefærdigheder stort set ikke er faldet de sidste seks år, men ligger stabilt på 16 procent.

Den viser også, at Danmark de sidste seks år generelt har ligget uændret i læsning, nemlig midt i feltet af OECD-landene som nummer 15 af 30 lande - og langt bagud i forhold til for eksempel Polen og Estland med Korea og Finland som absolutte topscorere på læsningen.

Skuffede forskere

- Resultaterne er skuffende på læseområdet, siger professor og formand for PISA-konsortiet Niels Egelund, der præsenterede undersøgelsens resultater i formiddags sammen med blandt andet undervisningsminister Bertel Haarder.

Undersøgelsen måler på de 15-årige elever, og to af de andre danske PISA-forskere, Jan Mejding og Elisabeth Arnbak, kalder det i undersøgelsen bekymrende, at der ikke er sket forbedringer de sidste seks år, set i relation til den megen fokus, der har været på læseundervisningen de senere år.

Indsats rammer skævt

- Andelen af elever med utilstrækkelige læsefærdigheder er ikke blevet mindre, og andelen af rigtig gode læsere er heller ikke blevet større. Det kan indikere, at læseundervisningen ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser den enkelte elevs forudsætninger og behov, skriver de to forskere.

Haarder: Har været for dårlige

Bertel Haarder pointerer, at skal 95 procent af de unge tage en uddannelse efter folkeskolen, som jo er regeringens mål, så skal man kunne læse.

- Og så skal man tage resultaterne alvorligt. Der er plads til forbedringer. Vi har været for dårlige til at hjælpe de udsatte elever og bryde den negative sociale arv, siger Bertel Haarder, der mener at regeringens tiltag på læseområdet endnu ikke kan måles på de 15-årige - det kan først lade sig gøre i PISA-undersøgelsen 2009.

3F: Indsats påkrævet

Uddannelseskonsulent i 3F Kim Olsen er skuffet over resultaterne og understreger, at det er uacceptabelt, at så mange ordblinde og læsesvage fortsat svigtes i folkeskolen.

- De nye tal understøtter, at der gøres for lidt, og der er behov for en anden og større indsats, siger han.

Blandt de nordiske lande ligger både Finland og Sverige markant bedre end Danmark i læsning, og det har en forklaring, påpeger Kim Olsen.

- Sverige satser langt mere på ordblindeområdet end Danmark, ligesom de har forskningscentre og langt flere forskere, siger Kim Olsen, der fremhæver, at 3F er glad for OECD's undersøgelser.

- Undersøgelserne bekræfter til fulde, omfanget af læseproblemer i befolkningen, siger han.

Grund til glæde

Der er dog også grund til glæde i PISA-undersøgelsen, idet der er sket en stor forbedring i naturfag, fra en bundplacering i 2003 som nummer 26 ud af de 30 OECD-lande til en 18. plads i 2006.

I matematik ligger Danmark pænt og bedre med en placering midt i feltet som nummer 10 af 30 lande mod en 12. plads i 2003.