Fagbevægelsen laver homo-netværk
LO starter i 2009 et netværk for homoseksuelle for at imødegå mobberier af bøsser og lesbiske på danske arbejdspladser.
- Vi er en rigtig mobbenation. Kan man ikke lide lugten i bageriet, så må man finde et andet bageri.
Sådan illustrerede 3F's næstformand, Jane Korzcak, situationen for homoseksuelle på mange arbejdspladser, da hun tirsdag talte på rådhuspladsen i forbindelse med Pride-festivalen. Og den puritanske holdning får nu et modspil i form af LO-netværket FIU-regnbue. (Foto: Harry Nielsen.) - Vi er en rigtig mobbenation. Kan man ikke lide lugten i bageriet, så må man finde et andet bageri.
Sådan illustrerede 3F's næstformand, Jane Korzcak, situationen for homoseksuelle på mange arbejdspladser, da hun tirsdag talte på rådhuspladsen i forbindelse med Pride-festivalen. Og den puritanske holdning får nu et modspil i form af LO-netværket FIU-regnbue.
- Der er plads til forandring, når det gælder ligestilling omkring seksuel orientering. Fagbevægelsen har et vigtigt stykke arbejde at udføre på det område. Det er via overenskomster, lokalaftaler og personalepolitikker, vi kan styrke tolerance og mangfoldighed. Og her kan FIU-regnbue også gøre en forskel, sagde næstformanden.
Det er også din kollega der bliver overfaldet
Den homoseksuelle fest Pride i København fortsætter resten af ugen, og på Rådhuspladsen kan man få gode råd og støtte i det telt, som FIU (Fagbevægelsens Interne Uddannelser) bemander. Blandt andet af 3F'eren Arne Nygreen.
- Voldelige overfald - de såkaldte hate crimes - er et stort problem for bøsser og lesbiske i København. En af mine gode bekendte blev overfaldet for 14 dage siden. Overfaldene foregår hver eneste weekend, og det burde ens kolleger reagere overfor. Også den danske fagbevægelse burde engagere sig mere i homoseksuelles forhold. Her halter vi langt bagud i forhold til mange andre lande, blandt andet Norge, der i mange år har haft et formaliseret samarbejde med de norske homoseksuelles organisation, fortæller Arne Nygreen.
Ingen sager - intet problem
Der er kun få sager om seksuel diskrimination i fagbevægelsen. Men det betyder ikke, at homoseksuelle får opbakning af kolleger og arbejdsgiver.
- Mange anmelder ikke seksuel diskrimination, og vi er ikke gode nok til at få øje på de sager, der rent faktisk er på arbejdsmarkedet, mener 3F-formand Jane Korzcak. FOA-formand Dennis Kristensen er enig. Han talte også på Rådhuspladsen igår og sagde blandt andet.
- Vi skal turde stå op i mod medlemmernes fordomme. Det er ikke i orden at støtte en arbejdspladskultur, der er enøjet, når det handler om seksuel orientering. Lad os få en åben debat på arbejdspladserne, opfordrede FOA-formanden.