Danskerne misforstår ny efterløn
Regning:
Al pension skal modregnes i efterløn, hvis regeringens reform får flertal efter valget. Kun en ud af fem danskere kender reglen. Lige så mange tror, at fattigrøve slipper for modregning, viser ny måling.
Kun en ud af fem danskere ved, at pension skal modregnes i den ny 3-årige efterløn, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har aftalt.
Sådan er reglerne i regeringens nye tre-årige efterløn, hvis den fortsat har flertal efter valget. Men det er kun hver femte dansker, der kender de ny regler. Lige så mange tror, at fattige efterlønnere slipper for modregning. Det viser en måling, Analyse Danmark har lavet.
1.141 danskere har deltaget. 20,9 procent svarer, at man bliver modregnet i al pension, når man går på efterløn. 20,6 procent tror, at man slipper, hvis man har under en million, der er sparet op til pension.
Stor tvivl
Et flertal på 58,5 procent svarer, at de ikke ved, hvordan reglerne om modregning ser ud.
Modregningen skabte debat i juli, hvor regeringen blev kaldt løgnere på forsiden af Søndagsvisen. Før da havde flere medier skrevet, at lavtlønnede slap for modregning.
Myten blev manet i jorden, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) måtte svare i Folketinget. Han oplyste, at en sosu-hjælper får trukket 12.000 kroner fra sin efterløn. Det sker hvert år, hvis hun har sparet 300.000 op til pension.
Rammer de fleste
Ministeren leverede tal for en række andre grupper. Og det står klart, at stort set alle bliver ramt af modregning.
Det skyldes, at langt de fleste sparer op til pension via jobbet.
Det er regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, der vil skære fremtidens periode med efterløn ned til tre år. I dag bliver efterlønnere ikke modregnet i deres pension, hvis de kun går på efterløn i tre år.
Aftalen om skærpet modregning:
Aftalen om skærpet modregning: