Støjbergs skøre verden

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg har en besynderlig stil, og den er absolut ikke god reklame for partiet.

Støjberg har slet ikke indstillet kommunikationen til den virkelighed, vi står i nu, og den måde, som vælgerne i 2009 debatterer politik på. Støjberg har slet ikke indstillet kommunikationen til den virkelighed, vi står i nu, og den måde, som vælgerne i 2009 debatterer politik på.

Da Socialdemokraternes Mette Frederiksen i starten af ugen var ude med en konkret kritik af Foghs politiske resultater - i forhold til de forskellige kontrakter, han igennem tiden har lavet med vælgerne - var svaret fra Inger Støjberg, at hun fik ondt i hovedet af at høre på Mette Frederiksens skrigeri.

Da Støjberg skulle svare på, hvordan Venstre forholdt sig til de mange anklager, der var rettet mod Bendt Bendtsen om korruption, skattesnyd og ulovlig omgang med våben, var hendes svar, at hun ikke rigtig havde nået at sætte sig ind i sagen. De seneste Støjberg-kommentarer er bare et par eksempler på den perlerække af mærkelige og perfide kommentarer, Venstres politiske ordfører har leveret.









Komiske Ali

Der skal mere end en almindelig veltrænet hjerne til, hvis man skal komme i tanke om, hvornår Inger Støjberg sidst har svaret sagligt på et spørgsmål fra en journalist. Hendes politiske debatniveau minder i tone om noget, der fandtes på den yderste venstrefløj i 70'erne, og i argumentation som noget, der er stærkt inspireret af komiske Ali, ham der stod for Saddam Husseins kommunikation under seneste golfkrig.

Støjbergs lave debatniveau er et klart problem for Venstre. Som politisk ordfører fylder hun en del i det billede, vælgerne har af Venstre. Og i en tid med finanskrise, stigende arbejdsløshed, bandekrige og et land, hvor statsministeren er på jobjagt, er det vigtigt for regeringen at have en troværdig og dygtig talskvinde.















Politik er alvor

Støjberg har slet ikke indstillet kommunikationen til den virkelighed, vi står i nu, og den måde, som vælgerne i 2009 debatterer politik på. Hovedparten af de vælgere, som Inger Støjberg forsøger at tale til, tager politik meget alvorligt.

De forsøger at forstå sammenhænge, konsekvenser og modpartens argumenter. Støjbergs måde at debattere på er noget, der hører historien til, eller noget man på en dårlig dag støder på i de politiske ungdomsorganisationer.















Støj

Det er ikke kun de politiske journalister og Støjbergs egen pressetjeneste, der har døbt hende ”Støjsenderen”. Der er rigtige mange vælgere, der gerne vil høre Støjbergs svar på, hvorfor vi ikke har fået høvlet af hospitalernes ventelister, fået løst kriminalitetsproblemerne og fået mindre stopur i ældreplejen. Valgløfter som Fogh har gentaget igen og igen siden 2001.

Der er også rigtig mange vælgere, der gerne vil høre, hvad Venstre mener om, at landets tidligere vicestatsminister ikke selv overholder de love, som han har lavet. At Inger Støjberg får ondt i hovedet over spørgsmålet, og at hun ikke har sat sig ind i en sag, der har kørt 14 dage i alle landets medier, er en argumentationsform, som også vælgerne placerer under kategorien støj.