Rød blok fører efter nytår

Rød blok står til sejr, og små partier overrasker i ny måling. Den er lavet af Analyse Danmark tirsdag og onsdag. Rød blok får 91 mandater. Blå blok 84. Der er hverken flertal for eller imod efterløn.

Thorning fører fortsat over Løkke. Og der er hverken flertal for eller imod efterlønnen. Det viser frisk måling. (Grafik: Lau Mattesen)Thorning fører fortsat over Løkke. Og der er hverken flertal for eller imod efterlønnen. Det viser frisk måling. (Grafik: Lau Mattesen)

Efterløn og nytårskrudt eller ej. Helle Thorning-Schmidt (S) står fortsat til at blive statsminister, hvis der kommer et hurtigt valg.

Det viser en dugfrisk måling, der er lavet af Analyse Danmark. Den giver 91 mandater til rød blok. Blå blok henter 84 mandater.

Men der er hug til SF. Partiet lander på 23 mandater. Dermed er partiet tilbage på samme tilslutning som ved valget i 2007. Socialdemokraterne bliver størst med 50 mandater. Venstre får 35.

Små partier i vækst

Til gengæld giver målingen stor fremgang til Liberal Alliance og Enhedslisten. De to små partier står til i alt 31 mandater.

Det er en firdobling af de to partiers nuværende antal pladser i Folketinget.

Men gruppen af tvivlere og folk, der ikke vil stemme er stor. Den udgør i den aktuelle måling i alt 18,2 procent.

Efterløn uden flertal

Analyse Danmark har også spurgt om danskernes holdning til efterlønnen.

Der er hverken flertal for at bevare eller afskaffe ordningen.

38 procent siger ja til, at efterlønnen bør afskaffes. 44,1 procent kalder efterlønnen en rettighed, der ikke skal ændres mere, end det allerede er sket. 18 procent svarer, at de ikke ved, hvad de mener om efterlønnens skæbne.