Den svære krisemedicin

Overenskomstforhandlingerne 2010 handler om at finde den bedste medicin mod den nuværende sygdom i økonomi og beskæftigelse. Historien viser, at det er sværest for parterne at blive enige i kriseperioder.

3F har op til årets forhandlinger om overenskomster peget på ét fælles hovedkrav: Nej til snyd og social dumping. (Arkivfoto)3F har op til årets forhandlinger om overenskomster peget på ét fælles hovedkrav: Nej til snyd og social dumping. (Arkivfoto)

Da overenskomstforhandlingerne på byggeområdet blev skudt i gang kort før jul, foreslog forhandlerne fra arbejdsgiverne i Dansk Byggeri at rulle udviklingen baglæns: Lønsatserne skal ned, og arbejdstiden op.

Nu har pressemøder i forbindelse med overenskomststart karakter af retorisk slagudveksling for at kridte banen op og for at sende signaler til baglandene.

Men der er ikke tvivl om, at arbejdsgiverne faktisk mener, at den bedste medicin mod den nuværende sygdom i økonomi og beskæftigelse netop er, at vi alle arbejder noget mere og får mindre for det. Det er imidlertid en medicin, man ikke kan tvinge ned i halsen på lønmodtagerne, der vil sikre reallønnen.

Fagbevægelsen udnyttede ikke højkonjunkturen til at igangsætte en løngalop. Lønudviklingen har været afdæmpet.

Det var derimod aktionærer og direktører, der scorede bonusser og optioner. Derfor skal arbejdsgiverne heller ikke nu prøve at misbruge krisen, lyder ræsonnementet.



Sikring mod social dumping

Arbejdsgiverne går til forhandlingerne med konkurrenceevne som nøgleord.

Den kan imidlertid forbedres på andre måder end ved at køre lønnen baglæns, siger lønmodtagerne. De peger på øget produktivitet blandt andet gennem en forstærket uddannelsesindsats.

Ordet vedligeholdelsesoverenskomst er benyttet nogle gange. Underforstået en overenskomstfornyelse uden nye stærkt udgiftskrævende forbedringer.

Det skulle omvendt give mulighed for, at lønmodtagerne kommer igennem med krav om tiltag mod social dumping.

Det er i princippet ting, som ikke koster arbejdsgiverne ekstra, hvis de er i stand til at holde orden i egne rækker og ikke bruger tvivlsomme underleverandører og underentreprenører. Gennemførelse af sådanne krav kan derfor beskytte både virksomheder og danske lønmodtagere.

Det er fagforeningernes nærmest daglige oplevelser af, hvordan udenlandsk plat undergraver overenskomsterne, der har ført til krav om såkaldt gensidige forpligtelser.

Kravene har opbakning fra en bred medlemskreds. De oplever, at de mister deres job, mens underbetalte udlændinge uden pension og feriepenge sidder bag rattet eller står på stilladset.

Læs resten af artiklen i det store tema i Fagbladet nummer 1.