Plat på vikarer dræner konkurskasse
Det koster millioner, når vikarfirmaer går konkurs og genopstår på stribe. Alene fire bureauer har kostet Lønmodtagernes Garantifond 14 millioner kroner.
Firmaer som Jobserver er gået konkurs og genopstået i flæng. Taberne i trafikken er polske ansatte og skatteyderne.
Især Polen, Litauen og Ungarn leverer arbejdskraften. Men firmaerne drives af danske direktører, der har lige så travlt med at gå konkurs og genopstå, som de har med at presse prisen på arbejde.
Det viser nye tal fra Lønmodtagernes Garantifond, der må betale løn, når et firma går konkurs.
Regning på over 14 millioner
Otte konkurser blandt fire firmaer har kostet fonden 14 millioner kroner. De er gået til 1.445 personer, der har været ansat i firmaer som Jobserver, Baltic Workforce, J. Skouv Udlejning og rainer.dk, der alle er gået konkurs og genopstået mindst en gang.
- Langt de fleste ansatte har polske navne, siger Mogens Højland, der er kundechef hos ATP, der administrer pengene fra Lønmodtagernes Garantifond.
Men beløbet, den store konkurskasse udbetaler, er efter skat. Dermed er der også en gigantregning til skatteyderne. Og oftest er de større konkurser ledsaget af gæld til SKAT.
Firmaer genopstår
Efter konkurserne er nye firmaer skudt frem på de samme adresser. Og oftest er også bagmændene de samme.
Den seneste regning kommer fra Danstaff, der har to konkurser bag sig. Senest i 2010, men siden er firmaet genopstået på ny. Og dets polske ansatte oplyser, at de har fået skemaer til garantifonden, så de kunne søge om den pension og de feriepenge, de mangler.
Danstaff's direktør, Henning Frølund Nielsen, er ikke er stolt af de to konkurser. Han bedyrer, at det ikke er en trend, hans nye Danstaff vil følge. Og at konkurserne skyldes finanskrisen, fejlinvesteringer og tab på større kunder, han ikke kunne forudse.