3F anmelder svineavler for bedrageri
En nordjysk svineavler er af 3F blevet meldt til politiet for bedrageri, fordi landmanden hævede sin elevs crossede check fra Skat og snuppede pengene.
Bob Pinstrup Sørensen (th) har over for Nyhedsbrevet 3F indrømmet, at han hævede checken 14. januar 2009. 3F har meldt en nordjysk svineavler til politiet for bedrageri. Det skyldes, at arbejdsgiveren har hævet en crosset check på 7.688 kroner, som var udstedt fra Skat til hans elev fra Ukraine.
Svineavleren havde hverken fuldmagt eller tilladelse til at hæve checken - og stak elevens skattepenge i egen lomme.
- Arbejdsgiverens opførsel er helt ude i hampen. Det er et stort indgreb i vores medlems privatliv, og det vil vi ikke acceptere, siger Vagn Udengaard, faglig sekretær hos 3F Djursland, til Nyhedsbrevet 3F.
Filialchef indrømmer forkert udbetaling
Den 25-årige ukrainer Mykola Balitskiy var fra juli 2007 til juni 2009 ansat hos Bob Pinstrup Sørensen, som har en svineproduktion nær Farsø.
Checken på 7.688 kroner var et beløb, som eleven havde betalt for meget i skat.
Filialchefen for Sparekassen Farsøs afdeling i Hornum erkendte i sidste uge over for Nyhedsbrevet 3F, at sparekassen har udbetalt ukrainerens penge til Bob Pinstrup Sørensen. I forbindelse med indrømmelsen af den forkerte udbetaling lovede filialchefen at holde eleven skadesløs i sagen.
Svineavler tager anmeldelse med sindsro
Bob Pinstrup Sørensen har over for Nyhedsbrevet 3F indrømmet, at han hævede checken 14. januar 2009. Ifølge svineavlerens egen forklaring gav han elevens skattepenge til en anden ukrainsk medarbejder, som skulle give pengene videre til Mykola Balitskiy.
Den nordjyske landmand tager anmeldelsen til politiet med sindsro:
- Det skal 3F da have lov til, hvis de ikke har andet at bruge tiden til. Det er fint med mig, siger Bob Pinstrup Sørensen til Nyhedsbrevet 3F.
Landmanden ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.
Bob Pinstrup Sørensen har efter et forlig med 3F Djursland netop betalt 120.000 kroner til Mykola Balitskiy, som
Se checken
Se checken