Ti råd: Sådan klarer du og kollegaerne fyringer

Det er en barsk omgang at miste sit job. Men den rette støtte fra kollegaerne kan betyde forskellen på at komme hurtigt i arbejde igen eller helt at gå ned med flaget.

Fyringer er altid ubehaglige, men ved at følge en række gode råd, Fyringer er altid ubehaglige, men ved at følge en række gode råd,

Ledelsen meddeler, at de skal skære ned for at klare den økonomiske nedgang. Det betyder, at flere kollegaer skal afskediges. Stemningen bliver med ét trykket og alle er rådvilde: Hvem skal fyres og hvad skal man stille op for at støtte de kollegaer, der bliver ramt? Konsulent og forfatter Franciska Kann har hjulpet ansatte og ledelse på mange arbejdspladser, der har skullet fyre. Hun har set flere end 1000 afskedigelser og ved, hvad der kan hjælpe og støtte kollegaer, der mister jobbet. - Det sekund man får at vide, at man er blevet afskediget bliver mange ramt af panik. Uanset om årsagen så er dårlig økonomi i firmaet, så føles det ydmygende, og den afskedigedes selvværd falder til nul. Det skal man så have bygget op igen, forklarer Franciska Kann. Hun har ti gode råd til at håndtere afskedigelser. Følger man dem, kan det gøre det lettere for dem, der mister deres job, at komme videre. - Forskellen på at blive afskediget på en ordentlig måde er stor. Det afgører, hvor personligt påvirket din kollega bliver og hvor hurtigt personen kommer tilbage i et nyt arbejde, siger Franciska Kann.

Når virksomheden må lukke ned

Det er ofte vanskeligt for den enkelte at miste jobbet, når det er nogle få arbejdspladser der ryger. Den, der mister jobbet, spekulerer over, hvorfor mon det lige er mig, der bliver fyret? Men også når hele afdelinger eller hele virksomheden må lukke, er det en hård omgang at miste jobbet. - Arbejdsgiverne bilder sig ind, at bare mange bliver fyret, så tager man det ikke personligt. Men det gør man. For man skal stadig hjem til familien og fortælle over aftensmaden, at man er blevet fyret. Man mister status overfor sig selv og overfor sine børn, for man skal jo ikke længere af sted om morgenen, forklarer Franciska Kann.

OK med brok - pas på med klynk

Hun har talt med alt fra sygeplejersker til bankansatte om, hvordan de har oplevet at blive fyret. Hendes erfaringer han hun taget med sig i sin bog "Afskedigelseskultur - metoder og moral". - Når mange mister jobbet på samme tid, så oplever man en kollektiv smerte. Derfor gælder det om at bruge hinanden. Det er selvfølgelig helt i orden at brokke sig, men pas på, det ikke bliver en klynkegruppe. Tænk i stedet fremad sammen, påpeger hun.