Knægten fra benzintanken

Tom Kristensen har som den eneste vundet Le Mans-løbet syv gange. Men det lå ikke lige for at blande sig hos verdens bedste racerkørere, for Tom Kristensen havde ikke penge som de andre. Men han havde sin nordjyske vedholdenhed og vidste, at han var hurtig.

To midaldrende gorillaer med mørke hættetrøjer og meget lidt hår på hovedet lyser af barnlig lykke. De bærer på to brede og særdeles udslidte Dunlop-dæk, som de stolt fortæller stammer fra Ralf Schumachers bil.

Der er Padeberger fadøl, karrypølser, pommes frittes og Dönerkebab. Der er tunge sambarytmer, tudende horn og gridpiger i solgule hotpants og formgivende toppe.

Det er sæsonens fjerde løb i den tyske DTM-serie. Et af de mest populære racerløb i Europa for verdens hurtigste standardvogne.

82.000 tilskuere sidder klar langs den tyske Lausitz-ring syd for Berlin. Tom Kristensen er også parat som nummer syv i sin hvide Audi A4. Under opvarmningen kørte han den hurtigste tid af alle. 3,4 kilometer på et minut og 19 sekunder.

VRRROOOUUMMM... Starten er gået, og som en trykbølge af arrige hvepse hamrer lyden ned over publikum, der allerede i tredje sving holder vejret.

Tom Kristensen er ramt. Først en gang, så en gang til.

Røg, motorhjelm og store stykker kulfiber flyver rundt. Bilen går i spind, vender rundt, og pludselig har han ansigtet lige mod ni andre kørere, der passerer ham i rasende fart. Han fortsætter, men bilen er slået skæv. Løbet står ikke til at redde. Han ender næstsidst.

- Selvfølgelig er jeg skuffet. Jeg havde chancen for at være med helt fremme. Men jeg har oplevet så meget. Jeg brugte syv minutter til at være rigtig sur, fortæller Tom Kristensen til Fagbladet 3F i Audis VIP Lounge.

Fra bankbus til Le Mans

Tom Kristensen er efter løbet mest optaget af at hjælpe sin 11-årige søn Oliver med at komme sig over skuffelsen. Sønnen har taget de 800 kilometer fra hjemmet i Hobro og havde selvfølgelig regnet med at se far vinde.

31 år tidligere i gokarten på den lille Mou-bane uden for Aalborg var konstellationen far og søn en anden. Der var Tom Kristensen drengen på ni år, som ville vise sin far, at han var god nok til ræs.

- Min far har aldrig kunne hjælpe mig økonomisk. Men han var mit store forbillede. Allerede efter de første kilometer var det hans smil, jeg så efter. Og da det kom, vidste jeg, at den var hjemme. Jeg havde hans støtte. Det var det første og vigtigste skridt i min karriere.

Men selvom faren, Carl Erik Kristensen, selv kørte ræs i sin fritid og ejede den lokale Shell-tank på Aalborgvej i Hobro, var en tankfuld benzin ikke nok til at føre sønnens drømme ud i livet.

For Tom Kristensen blev det en årelang kamp med enkelte løb og testkørsler. Og mens han så sine konkurrenter rykke frem på de internationale baner, måtte han selv passe sit job med at køre bankbus for Himmerlandsbanken.

Hvorfra vidste du, at du var god nok?

- Jeg havde kørt fra mange af de andre allerede på gokart-banen. Jeg havde bare ikke pengene, men har hele tiden haft viljen til at bevise, at jeg var god nok.

I 1991 fik han på afbud sin chance i et tysk team. Uden løn og med ekstra arbejde på værkstedet formåede Tom Kristensen allerede det første år at vinde Formel 3 mesterskabet.

Og i 1997 fik han blot 10 dage før Le Mans et tilbud om at køre for Porsche. Ingen regnede rigtig med ham. Bilen var ikke indstillet til ham, og han havde aldrig prøvet langdistancekørsel før. Alligevel kørte han den hurtigste omgangstid i løbet, og holdet vandt. Siden er det blevet til i alt syv Le Mans-sejre, og to gange er han kåret som verdens bedste sportsvognskører.

- Der er tidspunkter i dit liv, hvor du får en chance, hvor det gælder om at gøre sig ekstra umage. Når du så lykkes, vokser respekten, og du kommer et skridt op af stigen. Sådan har det været for mig. Skridt for skridt.

Succes skal deles med andre

Tidligere på dagen sidder Tom Kristensen på det røde værktøjsbord med benene daskende ud over. Seks mekanikere i røde kedeldragter arbejder på bilen, tager temperatur på dækkene og justerer de sidste detaljer.

Audi er mødt op på Lausitz-ring med 17 kæmpelastbiler og busser, der rummer alt fra massage, møderum samt mere end 100 mand - og selvfølgelig bilerne.

Otte skinnende Audi'er, der hver har kostet 10-12 millioner at bygge. Intet er overladt til tilfældighederne i et løb, hvor de første syv biler passerer målstregen inden for samme sekund, hvor to liter mælk i bilen vil give en langsommere tid, og hvor et pitstop med skift af fire hjul og optankning højest må tage 4,5 sekunder.

Det kræver, at alle kender deres plads til mindste detalje, og at der er total tillid.

Hvad så, når det som i dag går skævt?

- Der er det vigtigt at give frit løb for følelserne. Vi er dybt afhængige af en unik atmosfære, så ingen skal gå vrede hjem. Alle, der har noget, kommer ud med det. Bagefter er det så et high five, et smil, og så kigger vi fremad. Livet går hurtigt videre på den måde.

Men der er også alle sejrene og succeserne, som du har sagt, er vigtige at dele med andre?

- Ja, i motorsport kan du tabe alene. Men du kan aldrig vinde et løb alene. Det gælder både teamet og de mennesker, der laver arbejdet på fabrikken. Jeg giver mig tid til at tage ned til fabrikken, gå rundt og give hånd og vise opmærksomhed.

Ulykken, hvor lyset slukkede

Måske var det noget af den evne til at leve sig ind i andre mennesker, der blev gengældt sidste år, hvor Tom Kristensen efter en ulykke fik e-mails fra fans fra hele Europa.

En ulykke, hvor han blev ramt i siden med 185 kilometer i timen og var bevidstløs i 24 minutter med indre blødninger og dobbelt piskesmæld. Og en tid bagefter, hvor han bliver svimmel, hver gang han rejser sig op og slås med en konstant hovedpine.

- Jeg var uoplagt og længtes ikke efter motorsporten. Jeg længtes bare efter at få en hverdag igen.

Hvordan fandt du gejsten igen?

- Efter en ulykke kan der være langt ud til lyset. Det altafgørende var, at jeg havde et arbejde, jeg elskede. For er du ikke glad for at gå på arbejde, er du syg i længere tid. Og så fik jeg følelsen, at det ikke var måden, jeg ville stoppe på.

Nogle siger, at ulykken her gjort dig mere nærværende og glad?

- Jeg er stadig lige sulten efter at vinde, men jeg ærgrer mig ikke i samme grad, når det ikke sker. Ulykken var en øjenåbner om at nyde alt det, jeg har opnået og livet som helhed lidt mere.

Cykler altid med cykelhjelm

Tom Kristensen ved godt, at han var tæt på at miste livet.

- Men risikoen ved mit job er også det, der sætter gang i adrenalinet og skærper din koncentration i løbet.

Men du har tre børn og er 40 år. En alder, hvor mange andre fædre begynder at blive forsigtige og tager cykelhjelm på ude i trafikken. Mærker du en forskel?

- Sådan er jeg også. Jeg kører aldrig på cykel uden cykelhjelm. Jeg tænker da og har mine snakke. Men familien ved også, at det er et arbejde, jeg har kæmpet for som en afsindig, og at det i øjeblikket gælder om at vinde. De ved, at jeg kører dristigt, men ikke dumdristigt.

Hvad vil du sige, hvis det er din egen søn eller datter, der en dag står og vil være racerkører?

- Generelt er det ens ansvar som forældre at give sine børn al den opbakning, man har mulighed for. De skal have chancen for at forfølge deres drømme. Men det skal være deres eget valg og aldrig et pres. Og jeg ser ikke noget problem, hvis de vælger at blive racerkører - men det kan godt være, min bedre halvdel vil mene noget andet.

Efter morgenmaden næste dag går turen de 130 kilometer til Berlin i en sort Audi Allroad 3,0. Inden Tom Kristensen lufthavnen tager afsked med et skævt smil og ordene.

- Hils dronningen derhjemme.

Han haster ud i en flyver til tre dages testkørsel i Spanien, der for en stund bringer ham endnu længere væk fra familien, men tættere på det, der om en uge kan blive hans ottende Le Mans-sejr.

Følg Tom i Le Mans 14.-15. juni

Sidste år var der mere end en million danske tv-seere, der på et eller andet tidspunkt så det legendariske 24-timers-løb, Le Mans, med Tom Kristensen og de øvrige kørere. Der forventes 35-40.000 danskere tilskuere til løbet i den franske by. Du kan følge løbet samtlige 24 timer på skiftevis TV2 og TV2Sport 14. og 15. juni.

Ingen ræs

Selvom Tom Kristensen er racerkører, er han ingen fartbølle i trafikken. Men han erkender, at det godt kan gå en anelse for stærkt på motorvejen, men så også kun der.

- Jeg har slet ikke det behov, når jeg kører i en almindelig Audi. Og kan ikke følge dem, der har foden på speederen for at bremse hårdt op ved rødt lys. Jeg er god til at lade bilen flyde, og for mig er udfordringen helt at køre på den grønne bølge og undgå stop for rødt lys. Det er bedre for miljøet, benzinøkonomien og passagerne, der slipper for at blive kastet frem og tilbage.

Tom Kristensen

Tom Kristensen er født 7. juli 1967 i Hobro. Gift med Hanne, der er pædagog. Sammen har de børnene Oliver, Carla Malou og Oswald.

Har ud over syv sejre i Le Mans blandt meget vundet det japanske og tyske Formel 3. Han har vundet 12-timers-løbet i Sebring tre gange, uofficielt VM, amerikansk Le Mans samt en række titler fra tiden som gokart-kører.

Læs meget mere om Tom Kristensen på hans egen hjemmeside:

www.tomkristensen.com

Bilen

Tom Kristensen kører løb i en Audi A4, der bortset fra taget på ingen måde ligner familiemedlemmet ude i trafik. Den har 470 heste og går fra 0-100 km/t på cirka tre sekunder. Karosseriet er opbygget i meget let kulfiber, så bilen inklusive kører kun vejer 1.050 kilo. Pris: 10-12 millioner kroner.Hør Tom Kristensen fortælle og se billeder fra løbet på Lausitz-ring: www.fagbladet.dk