Krisetermometer - august 2010

Er krisen ved at være overstået? Eller bliver det endnu værre? Med Fagbladets krisetermometer kan du hver måned følge udviklingen på ti centrale indikatorer.

Overordnet indikator

Lille stigning.

Eksperten, Tage Otkjærs vurdering: Det går svagt fremad, men slet ikke et berusende billede. Det er et meget svagt opsving. Væksten sker på markeder langt fra os. På kort sigt smitter det ikke af på Danmark.

(Klik på grafen for større billede)

Ledighed

Stabiliseret

Eksperten, Tage Otkjærs vurdering:

Selvom arbejdsløsheden ikke stiger så voldsomt, går det alligevel trægt: Industrien ansætter ikke mange, og mange steder i den offentlige sektor skal man også spare, for eksempel i kommunerne.

(Klik på grafen for større billede)

Nybyggeri

Flader ud efter stort fald

Eksperten, Tage Otkjærs vurdering: Boligbyggeriet har nået en bund, men der er ikke sket en fuld tilpasning. Hussælgere vil hellere have en lang liggetid end at tage erkendelsen fra start og dumpe prisen på huset. De stikker sig blår i øjnene, og derfor tager det lang tid, før markedet kommer i gang igen.

(Klik på grafen for større billede)

Tvangsauktioner

Falder lidt

Eksperten, Tage Otkjærs vurdering: Hænger snævert sammen med antallet af ledige. Lidt bekymrende, at den ikke falder mere – jeg troede ellers at vi havde set det værste.

(Klik på grafen for større billede)

Konkurser

Stiger lidt igen, men er ellers ved at flade ud

Eksperten, Tage Otkjærs vurdering: Jeg tror generelt antallet af konkurser har toppet – med det forbehold, at der stadig er usunde banker. For eksempel Amagerbanken, som er med til at holde hånden under dårlige låntagere som Sjælsø Gruppen. Spørgsmålet er hvor længe folk som Karsten Ree vil blive ved med at kaste gode penge efter dårlige. Der kommer nok ikke en ny bankpakke, men man kan godt forestille sig udskydning af momsindbetalinger eller lignende.

(Klik på grafen for større billede)

Forbrugsgoder

På vej op

Eksperten, Tage Otkjærs vurdering: Mange har udskudt køb af ny vaskemaskine i lang tid, men nu er der mere optimisme. Forretningerne vil også meget gerne af med deres varer – gå ud på Fisketorvet og ind i en Punkt 1-forretning, så er der mange penge at spare.

(Klik på grafen for større billede)

Dankortomsætning

Stiger lidt igen


Eksperten, Tage Otkjærs vurdering:

En smule skuffende. Jeg tror det hænger sammen med, at der bliver skruet op for naturalieøkonomien i disse tider, hvor folk ikke rigtigt ved, hvad de har af penge.


(Klik på grafen for større billede)

Eksport af maskiner

Falder, men ellers lidt på vej frem

Eksperten, Tage Otkjærs vurdering: At det går trægt med maskineskporten bliver også afspejlet i, at 3F'erne stadig er hårdt ramt af ledighed. Men mange danske virksomheder ligger deres aktiviteter i udlandet.

(Klik på grafen for større billede)

Flytrafik

På vej op igen

Eksperten, Tage Otkjærs vurdering: Både flytransporten og hotelovernatninger er tilbage på et langsigtet vækstspor. Det viser, at både erhvervslivet og private er begyndt at rejse igen. Livet går videre.

(Det store fald her til foråret skyldes askeskyen over Island.)

(Klik på grafen for større billede)