3F: Situation i SAS uholdbar

SAS har under den nuværende sparerunde lukket for dialogen med fagforeningerne. Nu skal et brev til politikerne sparke gang i dialogen.

Fagforeningerne vil have transportministeriet til at gribe ind og få genoptaget dialogen med selskabet.
En af de involverede fagforeninger er 3F, der har mange medlemmer ansat hos SAS. (Foto: SAS)Fagforeningerne vil have transportministeriet til at gribe ind og få genoptaget dialogen med selskabet. En af de involverede fagforeninger er 3F, der har mange medlemmer ansat hos SAS. (Foto: SAS)

En samlet gruppe af fagforeninger med medlemmer ansat i SAS har i et brev til transportministeren og folketingets trafikordførere sendt et nødråb om, hvad de kalder ”en alvorlig og kritisk situation i SAS”.

Fagforeningerne vil have ministeriet til at gribe ind og få genoptaget dialogen med selskabet.

En af de involverede fagforeninger er 3F, der har mange medlemmer ansat i SAS.

- Vi har aftaler med SAS, men får ad pressens vej at vide, at det har vi ikke alligevel. Nu er forhandlingerne med selskabet gået helt i stå, siger Henrik Bay-Clausen, formand i 3F-Kastrup.

Manglende fremtidsplaner

Tidligere har SAS meldt ud, at godt 100 3F'ere kan risikere at miste deres job. Nu har selskabet planer om at fyre flere ansatte og flytte job fra Københavns lufthavn til Stokholm.

- Det kan godt være at den svenske krone er lav i øjeblikket, men det er vigtigt at bibeholde et nationalt selskab som SAS i Danmark, da det skaber jobmuligheder i landet, siger Henrik Bay-Clausen, formand i 3F-Kastrup.

Læs pressemeddelelsen her

Læs pressemeddelelsen her

Læs fagforeningernes henvendelse til politikerne her

Læs fagforeningernes henvendelse til politikerne her