Globalisering og medindflydelse
3F sætter fokus på vandrende arbejdspladser og ikke mindst tillidsrepræsentantens rolle. Konferencen kan følges direkte på nettet.
Torsdag afholder 3F en konference, der sætter fokus på globalisering. Følg konferencen live på www.3f.dk Der sættes ofte lighedstegn mellem globalisering og udflytning af arbejdspladser, men det er et forenklet regnestykke. 3F har tidligere på en konference sat fokus på vandrende arbejdstagere, og man kan med lige så stor ret tale om vandrende arbejdspladser.
På en konference torsdag i 3F's forbundshus er temaet netop arbejdspladserne, der flytter – ikke bare ud, men rundt.
- Det er en evig proces, hvor virksomhederne hele tiden overvejer, hvor det bedst kan betale sig at få arbejdet udført. En af forklaringerne er, at det går langsomt med at få løftet bunden i de fattigste lande, siger Irene Odgaard, der er teknologikonsulent i 3F.
Hun mener dog, at det er muligt at påvirke processen.
- Det er jo ikke altid den bedste strategi kun at gå efter, hvor man kan få arbejdet lavet billigst, for det vil ofte betyde, at konkurrencen også et meget høj. Som tillidsrepræsentant har man mulighed for at påvirke beslutningen – især hvis man kommer tidligt ind i processen. Så kan man bedre få egne forslag på bordet i stedet for bare at reagere på ledelsens udspil, siger hun.
Tæt på at flytte
Virksomheden Hempel var for få år siden tæt på at flytte hele produktionen til udlandet, men via en ihærdig indsats fra tillidsrepræsentanterne lykkedes det at bevare produktionen i Danmark. Blandt andet var tillidsfolkene selv med til at omstrukturere arbejdet, så produktiviteten blev hævet væsentligt.
Bo Hansen, der er fælledstillids-repræsentant på Hempel, er en af oplægsholderne på 3F's konference. En anden er Suzanne Berger, der er forsker ved Massachusetts Institute of Technology. Hun har blandt andet været med til at påvise, at jagten på lavere lønninger ikke nødvendigvis er lig med succes.
Se programmet her:
Se programmet her: