Fagligt krav om lov mod Øst-firmaer
EU's direktiv om udstationering skal i fuldt omfang omfattes af dansk lov, mener RfRS og IA-gruppen. SiD er uenig; fagbevægelsen tegner overenskom-ster og skal sørge for at de bliver overholdt.
Politiet skal ikke afgøre, om en overenskomst overholdes eller ej, mener forretningsfører Ole Christensen fra SiD's B.O.S.-gruppe, der derfor er imod indarbejdelse af udstationeringsdirektivet i dansk lov.
Det mener et par af fagbevægelsens mere uformelle netværk, Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning (RfRS) og Initiativ og Aktivitetsgruppen (IA-gruppen).
De mener, at det man kalder mangelfuld implementering af EU's udstationeringsdirektiv indebærer, at udenlandske virksomheder kan arbejde i Danmark til lønninger langt under overenskomstsatser.
Den danske følgelovgivning fastslår, at udstationerede virksomheder i Danmark skal overholde love vedrørende eksempelvis arbejdsmiljø, ligebehandling og ferie, men intet om mindsteløn.
Bedt om foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget
De to grupper ønsker derfor den danske lovgivning revideret med det samme, så det simpelthen kræves, at de kollektive overenskomster skal være gældende for udstationerede arbejdstagere fra EU-landene. Desuden skal arbejdstagerne medbringe ansættelseskontrakter og lønsedler.
De har fremsat ønsket over for Beskæftigelsesministeriet og i øvrigt bedt om foretræde for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.
- Vi løbes over ende af billig arbejdskraft, hvis vi ikke får indført sådanne bestemmelser, udtaler Hans Erik Meyer, der er næstformand i RfRS.
Han mener, at især den danske byggebranche men også transportbranchen vil blive udsat for en helt urimelig konkurrence, hvis man ikke straks får skærpet lovgivningen.
- Det er naivt, at LO og DA ikke har krævet, at kollektive overenskomster og gældende lønninger i lokalområdet skal være en betingelse i forbindelse med udstationering i Danmark, siger han.
Fagbevægelsens opgave
Forretningsfører i SiD's B.O.S.-Gruppe Ole Christensen mener ikke, at lovgivning vil gøre nogen forskel.
- Når en udenlandsk virksomhed skal have dansk overenskomst, så er det den danske fagbevægelse, der skal tegne den. Og vi kræver naturligvis overenskomst på danske vilkår. Et problem kan være at finde de udenlandske virksomheder, fordi de ikke skal melde sig nogen steder, men jeg er overbevist om, at fagforeningernes lokale netværk er ganske fintmaskede, siger Ole Christensen og tilføjer:
- Udenlandske firmaer skal behandles akkurat som danske. De skal tegne overenskomst, og vil de ikke det, har vi forskellige redskaber, blandt andet mulighed for blokade.
Hans-Erik Meyer er enig i, at det er fagbevægelsen, der skal sørge for, at de udenlandske firmaer får dansk overenskomst.
- Forskellen er imidlertid, at når der er tale om lov, så har det juridiske konsekvenser, hvis man ikke følger loven. Så kan man melde virksomheden til politiet, siger han.
Langsommeligt system
I SiD mener man imidlertid ikke, at det vil være en god ide, hvis lønspørgsmål bliver et anliggende for politi og myndigheder.
- Det er et alt, alt for langsommeligt system. Der kan jo gå måneder og år fra en anmeldelse, til der rejses en eventuel tiltale. Vi har også erfaringer med hensyn til illegal arbejdskraft, hvor politiet ikke ligefrem er rykket ud samme dag, vi har kaldt. Og er vi interesserede i, at det er politiet, der skal afgøre, om en overenskomst overholdes? Nej, selvfølgelig ikke, mener Ole Christensen.
Når der er tale om virksomheder, der er i landet relativ kort tid, skal fagbevægelsen være i stand til at reagere hurtigt.
- Her er vi bedst tjent med at bruge de almindelige spilleregler på det danske arbejdsmarked: Forhandling, mægling, aktion, siger Ole Christensen.