500 job til nydanskere
Kom og vælg et job. Sådan lyder tilbuddet til nydanskere i storkøbenhavn fra Erhvervsorganisationen HTSI.
På tirsdag stiller HTSI op med 500 ledige job og elevpladser fordelt på 19 danske virksomheder. Det sker i forbindelse med konferencen Nydansker Jobbørs, der finder sted på Børsen i København. Den utraditionelle børs afholdes i samarbejde med Integrationsministeriet, Foreningen Nydansker og Demokratiske Muslimer
Ifølge administrerende direktør i HTSI, Lars Krobæk, er der tale om job, som har været slået op i længere tid, men endnu ikke er blevet besat.
- Det her beviser, at systemet ikke virker. Alle taler om integration på arbejdsmarkedet. Nu gør vi noget ved det selv, siger Lars Krobæk, der repræsenterer 13.000 virksomheder i servicefagene.
Det er blandt andre Silvan, Matas og Kriminalforsorgen der staser på at finde deres nye medarbejdere på børsen.