Ansatte slagter hinanden verbalt

Ansatte på slagterier er danske mestre i skidtsnak. Både i Ringsted og Herning er den slags fyringsgrund.

Ansatte på slagterierne får skældud og bliver ofre for skidtsnak, hvis de klokker i det eller er for langsomme. (Foto: Colourbox)Ansatte på slagterierne får skældud og bliver ofre for skidtsnak, hvis de klokker i det eller er for langsomme. (Foto: Colourbox)

De danske slagterier har en Danmarksrekord: Mellem blod, hvide fliser og blå hårnet sladrer de ansatte og spreder rygter mere end på andre arbejdspladser.

Det afslører den ny undersøgelse af de danske arbejdspladser fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Tallene viser, at der er dobbelt så meget skidtsnak - sladder, rygter og hån - som på en gennemsnitlig arbejdsplads. Samtidig er slagteriarbejderne dem, der er mindst tilfredse med deres arbejde, viser undersøgelsen.

Slagteriarbejderne på Danish Crown i Ringsted er ikke overraskede over at have rekorden i skidtsnak.

- Man afhænger af hinandens præstationer, og båndet kører i højt tempo, forklarer Michael Christensen om de akkordaftaler, der bestemmer lønnen på slagterierne. Han har været 20 år på slagteriet i Ringsted.

Akkorden

Slagteriarbejdere får ikke timeløn, som de fleste andre. Her aflønnes de ansatte efter, hvor meget "gruppen" ved båndet laver. Tempoet skal være højt for at hive en god løn hjem.

- Meget mobning foregår i det skjulte. Folk bagtaler hinanden og snakker om, at "den og den er kraftedeme for sløv", fortæller Michael Christensen.

Fællestillidsrepræsentant for de 1.100 ansatte Torben Lyngsø forklarer, at ledelsen i Danish Crown og de tillidsvalgte gør meget for at få nedbragt skidtsnakken.

- Skidtsnak fører kun til noget dårligt. Det smitter og gør arbejdsmiljøet dårligt, så ingen har lyst til at være der, påpeger han.

Du er fyret

Igennem årene er flere ansatte blevet fyret, fordi de ikke har stoppet med at mobbe kolleger. Og det skridt har de også måtte ty til på Danish Crown i Herning.

Her har fabrikschef Kaj Meldgård følt sig nødt til at afskedige en håndfuld medarbejdere, efter han for nogle år siden blev klar over, hvor meget skidtsnak der var på slagteriet.

- Jeg blev utrolig skuffet. Jeg havde ikke troet, at det var så slemt. Jeg tænkte: Det var da utroligt, at der går mennesker hernede, der har ondt i maven, inden de skal på arbejde, fordi de er bange for at blive mobbet, fortæller Kaj Meldgård.

Han mener, at det ikke nødvendigvis fører til skidtsnak, når de ansatte lønnes efter akkord. Men han erkender, at det kan give problemer.

- De medarbejdere, der har svært ved at følge med, er måske mere udsat for at blive mobbet ud. For der er en forholdsvis hård tone på slagterierne. Kan man ikke præstere 100 procent fra dag ét af, så bliver man måske set ned på, siger Kaj Meldgård.

Tvisten på disken

Han har allerede fået has med en del af skidtsnakken. Hans motto er, at medarbejderne skal tale åbent om det. "Vi skal have tvisten på disken," som han siger.

Og det er en god idé at tale åbent om det, mener Helle Rabøl Hansen. Hun er lektor ved Aarhus Universitet og forfatter til "Grundbog mod mobning"

- Når man skaber et fællesskab om, at "hende der er kraftedeme så træls", så er mobning noget, man kan samles om, forklarer Helle Rabøl Hansen.

Det er naturligt at snakke om sine kolleger. Det gør alle. Problemet er, når skidtsnakken ofte rettes mod en bestemt.

- Der bliver et "dem og os", hvor man kan sidde og sladre. Det giver sammenhold, når man får talt en ud af fællesskabet, siger mobbeeksperten.

Men skidtsnak har store følger for den enkelte:

- Det skaber angst, hvis der bliver spredt historier om en. Vi kan ikke tåle at være socialt udstødt. Og gentages det, bliver vi mere syge, får oftere ondt i hovedet og maven og bliver lede af livet, siger Helle Rabøl Hansen.