Fup eller fakta i dansk politik
Det kan være svært at skelne mellem sandhed og opspind i politik. Politikernes dagsorden er ikke altid i overensstemmelse med den højeste sandhed, viser ugens politiske slagsmål.
At skelne løgn fra latin er ikke noget, som hverken politikere eller journalister altid er mest optaget af.
Det kan være svært at vide, hvad der er op og hvad ned i politik. At skelne løgn fra latin er ikke noget, som hverken politikere eller journalister altid er mest optaget af.
Et eksempel er ugens mest omtalte bog. Den om Lykketoft.
En stor del af interessen har handlet om, hvor vidt bogen hører til i sektionen for skønlitteratur eller i den faktuelle, historiske afdeling,
I bogen stiller Lykketoft sig på den indvandrerstrammerfløj i Socialdemokraterne. Men den position kan den ubestridte strammerdronning Karen Jespersen ikke huske.
Den radikale leder Marianne Jelved kan heller ikke huske, at det var hendes parti, som forhindrede flere stramninger under den tidligere SR-regering, som beskrevet i bogen.
Endeligt kan den tidligere formand Poul Nyrup Rasmussen slet ikke huske, at Lykketoft i året op til formandsskiftet gjorde sit bedste for at støtte Nyrup og skabe fortsat ro i parti og folketingsgruppe.
Hvad sandheden er her, er selvfølgeligt svært at afdække, men de fleste har blot fokuseret på konflikten, som ingen er blevet klogere af. Og som har skygget for en bog, hvor man faktisk kan blive klogere både på manden og hvad han vil i dansk politik.
Ledighed til debat
En ting er politisk uenighed. Noget andet er tal, som der var mange af under Folketingets behandling tirsdag af finansloven. Hvad er løgn og hvad er latin?
Hvor mange ledige er der for eksempel kommet til, siden Fogh blev statsminister.
På socialdemokraternes hjemmeside står der 26.800. I Folketingssalen sagde samme partis finansordføreren 30.000.
Men ingen af de tal passer, mener regeringen. Det rigtige tal er meget lavere, fordi man indregner en masse ledige, som ikke længere er i aktivering og det er snyd, mener V og K..
Alle er dog enige om, at der er blevet flere ledige.
Men så stoppede enigheden igen. Finansordfører Kristian Jensen fortalte nemlig, at et økonomisk opsving nu er på vej.
Det skændtes politikerne så om, men meget få journalister tog dagen efter diskussionen op for at finde ud af, hvad der er fup eller fakta, og hvilken betydning det får for finansloven.
Hjort skræmt af kampagne
I denne uge indledte SiD og KAD en kampagne mod regeringens arbejdsmiljøreform med oplysninger om, at arbejdsgiverne sparer 1,2 milliarder kroner på arbejdsmiljøet takket være regeringens politik, der blandt indeværer et stop for BST-udbygningen og en afskaffelse af arbejdsmiljø-afgiften.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen svarede igen med at kalde den for en "usaglig skræmmekampagne" med oplysninger om, at Arbejdstilsynet snart får 65 flere medarbejdere.
Løfter er blevet højhellige i dansk politik, mens fordrejninger af fakta, fortolkninger af sandheden og uortodokse fremstillinger af lovgivningens konsekvenser er nogle gange helt i sin orden, kan man få indtryk af.
Tilbage står, hvad man tror på. Eller hvem man tror på.
På Hjort eller SiD. På Lykketoft eller Nyrup. På Venstre eller Socialdemokraterne.