Den sidste tomat.
Lave lønninger i andre europæiske lande, stigende energipriser og forbrugernes ringe lyst til at købe kvalitetsfødevarer har tvunget den danske gartneribranche i knæ.
For nylig var Mads Pedersen, der ejer Gartneriet Alfred Pedersen & Søn, et smut i Holland for at hilse på kolleger i branchen. Her mødte han næsten kun polakker i de gartnerier, som han besøgte.
- For fem-seks år siden var det stort set kun hollændere, som arbejdede i gartnerierne. I dag er deres job i det store hele overtaget af polakker, som kun skal have syv-otte euro (50-60 kroner, red.) i timen. Det er meget konkurrenceforvridende for os, siger Mads Pedersen.
Årsagen til den store forskel i lønningerne er, at Danmark har andre regler end lande som Tyskland og Holland for, hvor meget arbejdere fra Østeuropa skal have i løn.
I Danmark skal polakker nemlig normalt ansættes til danske lønninger. Det vil på gartneriområdet sige en løn på typisk 120-130 kroner i timen plus feriepenge, pension og diverse andre tillæg.Skrækscenarium
Den store forskel i udgifter til lønninger har haft den konsekvens, at Mads Pedersen i denne sæson kun regner med at ansætte omkring 50 3F'ere i sit gartneri i modsætning til 75 sidste år.
Og han frygter, at det kan blive nødvendigt at skære yderligere i medarbejderstaben de kommende år. Det betyder, at der bliver længere mellem de kendte Katrines & Alfreds Tomater i butikker som Brugsen, Kvickly og Fakta.
- Udgifter til løn er en meget stor post for os, og vi kan ikke udlicitere vores produktion. Vi kan ikke bare sende en tomatplante til Polen. For os er det enten-eller, siger han.
35-40 procent af Mads Pedersens omsætning går til lønninger.
- Hvis udviklingen fortsætter, så varer det ikke længe, før der slet ikke er noget gartnerierhverv i Danmark. Det er ikke bare et skrækscenarium, siger gartneriejeren.
De fleste gartneriejere er på linje med Mads Pedersen, der peger på de høje danske lønninger som hovedproblemet.
Når Egehøj Champignon som omtalt andet steds forsøger at spare på lønningerne ved at ansætte billige, polske vikarer, afspejler det altså en branche, der er havnet midt i en veritabel overlevelseskamp.Lidl-effekten
Men lønningerne er dog langt fra det eneste, som presser gartneribranchen for tiden.
De stigende udgifter til energi - som de høje markedspriser på olie og gas har skabt - er også med til at presse gartnerierne, der skal bruge meget energi til at varme deres drivhuse op her i kolde Danmark.
Og så tales der i branchen meget om den såkaldte "Lidl-effekt".
Den er opkaldt efter den tyske discountkæde Lidl, som åbnede med en masse butikker i Danmark sidste år, og nu udnytter danskernes store interesse i at bruge så få penge som muligt på fødevarer - på trods af at privatforbruget generelt stiger. Forbrugerne vil bare hellere bruge pengene på et nyt køkken, en ny bil eller et nyt stereoanlæg.
En anden af Danmarks største tomatproducenter, Masnedø Gartnerierne, har direkte mærket Lidl-effekten. Gartneriet har nemlig mistet en af Lidls hovedkonkurrenter på det danske marked, Netto, som kunde.
- Netto var skræmte over, at Lidl kom til Danmark med deres billige grøntsager, som de køber i udlandet. Så de valgte at droppe vores tomater, der åbenbart var for dyre, siger Ole Olsen, der ejer Masnedø Gartnerierne.
Den mistede ordre fra Netto betyder, at Masnedø Gartnerierne i år kun skal ansætte 60 3F'ere til sæsonarbejde i forhold til 100 sidste år. Altså næsten en halvering.
- Vi taber det hele, hvis ikke vi kan forklare de danske forbrugere, at hvis de vil have sunde produkter, så bliver de også nødt til at købe dansk producerede grøntsager, siger Ole Olsen.
Han tør ikke give et bud på, hvor længe det er rentabelt at producere tomater på Masnedø.
Færre forbrugere køber danske kvalitetstomater fra blandt andet Gartneriet Alfred Pedersen & Søn. Udviklingen truer nu hele branchen på livet.Fra 2003 til 2005 fik gartnerierne i Danmark halveret deres driftsresultat, som endte på det dårligste i 20 år. De seneste år er der lukket 25-30 gartnerier om året. Og i år forventes den danske tomatproduktion at falde med 15-20 procent.
Det betyder også, at mange af de 6.000-7.000 3F'ere i branchen risikerer at miste jobbet - hvis ikke de allerede har gjort det. Ifølge en rundspørge, som Fagbladet 3F har lavet til de største gartnerier i Danmark, er flere af dem nemlig godt i gang med at reducere i medarbejderstaben.