Computeren reddede Andreas
Ordblinde Andreas lærte hurtigt at læse, da Bjerregrav Skole satte turbo på læseundervisningen og gav ham en computer i 6. klasse. Skolen fanger i dag alle ordblinde tidligt.Samfundet kan tjene 6,5 milliarder kroner på bedre indsats for ordblinde.
Da Andreas Bundgaard gik i 6. klasse, læste han som en elev i 2. klasse. Men så fik han en "it-rygsæk" med blandt andet en bærbar computer med ordblindeprogrammer stillet til rådighed af sin skole, og så gik det stærkt.
- I dag kan jeg lave lektier uden computer, selvom det går langsomt, siger 15-årige Andreas, der i dag går i 9. klasse på Bjerregrav Skole uden for Randers.
Til sommer begynder Andreas på anlægsgartneruddannelsen, hvor han også har søgt it-hjælpemidler.
- Uden computeren, hvor teksterne bliver læst ind, havde han stadig læst som en i 2. klasse og havde næppe fået en uddannelse. Computeren er hovedårsag til gennembruddet, siger Per Bundgaard, far og faglig sekretær i 3F Randers.
- Jeg har virkelig også slidt og givet alt, hvad jeg har, siger Andreas, der klarer sig godt i skolen, især i matematik.
Han er en ørn på computeren og er nu næsten på niveau i dansk - det kniber fortsat med stavningen.
- Skolen har været en stor støtte, og vi var heldige at bo i en kommune, der prioriterer ordblinde, siger Helle Bundgaard.Ros til skolen
Familien har stor ros til skolen for hjælpen i 6. klasse, men i de små klasser haltede indsatsen. Forældrene opdagede selv, at Andreas ikke kunne læse i 2. klasse.
- Vi måtte presse hårdt på for at få ham til læseprøve, siger Helle Bundgaard, der er dagplejemor.
Sønnen fik specialundervisning fra 2. klasse, men det fungerede ikke.
- Der var for mange aflysninger, og der var ikke samme lærer. Det gik ikke frem, selvom vi knoklede med lektierne hver dag, siger hun.
Per og Helle protesterede til skoleledelsen. Det førte til, at der i 6. klasse blev lagt en plan, samtidig med, at Andreas fik pc'en, som de også havde kæmpet hårdt for i lang tid.
- Der kom også en ny skoleinspektør, der kunne se mulighederne i it. Samtidig fik Andreas en lærer, der er dygtig til it, husker Helle.
Det trak også i den rigtige retning, at Undervisningsministeriet udpegede skolen sammen med 74 andre til at være med i et projekt, hvor skolerne går forrest med integration af it i undervisningen.
- Andreas fik et kæmpe gennembrud og vi bruger erfaringerne til at organisere ordblindeundervisningen bedst muligt, fortæller skoleinspektør Marianne Kirkelund, Bjerregrav Skole.
- Vi laver læseprøver allerede i børnehaveklasserne og har gjort det i fem år. Vi beholder så vidt muligt børnene i normalklasser med kammeraterne og støtter dem der. Det virker, siger skoleinspektøren.Der er penge i bogstaverne
Andreas Bundgaard har fyldt rygsækken med selvtillid efter sejren over bogstaverne. Men samtidig er en forbedring af læsefærdighederne en god forretning, der giver flere kroner i løn. Den samfundsøkonomiske gevinst ved bedre læsefærdigheder er også langt større end omkostningerne.
Gevinsten opstår blandt andet som følge af bedre uddannelse, der betyder højere løn og forbedrede jobmuligheder.
Det dokumenterer en ny undersøgelse fra AE-Rådet. Ifølge undersøgelsen er der milliarder at hente i folkeskolen. Hvert år starter cirka 65.000 elever, og en generel forbedring af læseevnen vil gennemsnitligt hæve det samfundsøkonomiske afkast med 100.000 kroner for hver elev set over et livsforløb. I alt 6,5 milliarder kroner til øget velfærd.
- På voksenområdet er gevinsten ved, at en ufaglært gennemfører læsekurser på FVU, Forberedende Voksen Undervisning, gennemsnitligt 70.000 kroner over et livsforløb, oplyser direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.
Han påpeger, at en vurdering af den økonomiske gevinst er forbundet med stor usikkerhed.
Regeringens mål om 40.000 kursister om året på FVU giver en gevinst på 2,8 milliarder kroner over et livsforløb. Minus kursusudgifter på 800 millioner kroner er der to milliarder kroner i kassen til øget velfærd.
15-årige Andreas Bundgaard begynder til sommer på en uddannelse som anlægsgartner. Forældrene Helle og Per er lykkelige over, at skolen med en såkaldt "it-rygsæk" satte ind for at afhjælpe sønnens ordblindhed.