Derfor fejrer vi grundlovsdag
Grundlovsdagen den 5. juni falder i år på en søndag. Men hvad er grundlovsdagen egentlig for en størrelse? Det fortæller forfatter og arkivchef på Arbejdermuseet i København Henning Grelle om.
Grundlovsdag er grundlaget for Danmarks Folketing, valgretsalderen og kvinders valgret. (Foto: Colourbox)
Fagbladet.dk har talt med forfatter og arkivchef hos Arbejdermuseet i København, Henning Grelle, som giver et indblik i en dag, som engang har været skelsættende for det danske samfund.
Det første grundlovsmøde, der er blevet holdt på dansk jord, var i 1873 ved den Slesvigske Sten i Dyrehaven nord for København. Grunden til grundlovsmødet var langt mere alvorlig end nu, hvor vi bare fejrer dagen med politiske taler.
Baggrunden for grundlovsmødet var det berømte slag på Fælleden, hvor myndighederne og staten blandt andet forbød forsamlingsfriheden og havde udstedt faneforbud- ting som var en ret fra grundloven af 1848.
Kampen for kvindernes valgret
Efter tabet af Sønderjylland i 1864 kommer en revideret grundlov i 1866. Det er kongen og de største jordbesiddere, som sidder på magten.
Valgretsalderen er 30 år, og kvinder har ikke ret til at stemme. Dertil kommer det, at styret er delt op i et landsting og et folketing. Landstingsflertallet har magten, og medlemmerne er alle rige godsejere og jordbesiddere. Derfor er der intet at komme med, når der skal behandles lovforslag i folketinget, fordi landstinget skal godkende det, hvilket de ikke gør, hvis det ikke kommer dem til gode.
I al den tid kæmper arbejderbevægelsen for at få junigrundloven tilbage. Da socialdemokraterne omkring år 1900 får flere folketingsmedlemmer, kan de begynde at kæmpe for emner som valgret til kvinder og for at få nedsat valgretsalderen. I 1915 kan arbejderbevægelsen høste lidt godt af kampen, for her får kvinder valgret og valgretsalderen sættes ned til 25 år fra de tidligere 30 år.
Dog er landstinget stadig dominerende, men i 1933 kommer Kanslergadeforliget, hvor et solidt flertal af socialdemokraterne ledet af Stauning og de radikale indgår forlig med venstre. Først i 1936 får socialdemokraterne og radikale venstre flertal i landstinget, hvorefter de borgerlige får mindre og mindre magt.
Den nye og stadig eksisterende grundlov har kun et kammer i folketinget.
Grundlovsdagen anno 2011
At grundloven stadig bliver markeret i dag handler ikke længere om, at man skal lave noget om i den, som man kæmpede for i gamle dage.
- Nu handler det mere om, at det er en tradition, at vi markerer grundloven af 1953. Simpelthen for at markere det demokratiske grundlag for hele vores samfund, siger arkivchef for Arbejdermuseet Henning Grelle, der mener at grundlovsdag i de moderne tider bruges som politiske manifestationer i form af partitaler.
Grundloven fra 1953 er så forudseende, at Danmark har kunnet være med i en rivende udvikling uden at skulle revidere den gamle lov, selv om Henning Grelle dog pointerer, at der har været diskussioner, om hvorvidt sproget i grundloven skulle opdateres samt diskussionen om arvefølge.
- Men det er fantastisk, at en lov, som er over 100 år gammel, viser sig at være så fleksibel, at man ikke har behøvet at lave den om, siger arkivchefen.