Oppositionsleder frikendt for højforræderi

Morgan Tsvangirai - Zimbabwes stærkeste oppositionsleder blev i dag frikendt for højforræderi af Zimbabwes højesteret. Han stod anklaget for mordplaner mod præsidenten.

Morgan Tsvangirai er tidligere generalsekretær for den zimbabwiske landsorganisation ZCTU og for et par år siden modtager af AIF's Rose-pris for sin modige indsats for indførelse af reelt demokrati i Zimbabwe.Morgan Tsvangirai er tidligere generalsekretær for den zimbabwiske landsorganisation ZCTU og for et par år siden modtager af AIF's Rose-pris for sin modige indsats for indførelse af reelt demokrati i Zimbabwe.

Zimbabwes højesteret frikendte fredag oppositionslederen Morgan Tsvangirai for anklager om højforræderi.
Morgan Tsvangirai, der er leder af oppositionen mod Zimbabwes stadig mere diktatoriske præsident Robert Mugabe.

Morgan Tsvangirai og to af hans nære medarbejdere stod anklaget for at have planlagt at myrde Mugabe. De afviste alle anklager.

Morgan Tsvangirai er leder af partiet MDC - Bevægelsen for Demokratisk Forandring - og har ved parlamentsvalget i 2001 og præsidentvalget i 2002 udfordret Mugabe og hans Zanu-PF parti. MDC og internationale valgobservatører mener, at Mugabe svindlede sig til sejren ved præsidentvalget.

Tidligere modtager af AIF's Rose-pris

Morgan Tsvangirai er tidligere generalsekretær for den zimbabwiske landsorganisation ZCTU og for et par år siden modtager af AIF's Rose-pris for sin modige indsats for indførelse af reelt demokrati i Zimbabwe.

Anklagerne mod Tsvangirai og hans to nære medarbejdere i MDC er baseret på videooptagelse af et møde, de tre holdt med et canadisk konsulentfirma. På videooptagelsen kan man høre Tsvangirai sige "eliminere Mugabe".

De anklagede erkender, at mødet har fundet sted. Man diskuterede, hævder de, valget og situationen efter valget samt forskellige scenarier, der kunne betyde Mugabes tilbagetræden som præsident. I øvrigt påstår de, at videooptagelsen er stærkt redigeret.

En farce af en retssag

SiD's internationale sekretær Sune Bøgh har tidligere ytret tvivl om Morgan Tsvangirai får en fair rettergang.

Det er en tvivl, han deler med politikere og fagforeningsfolk verden over.

Retssagen kaldes af mange for en farce og endnu et eksempel på Mugabes skrupelløse kamp for at beholde magten i det land han vandt i frihedskamp tilbage i 1980.

I den sydlige nabo Sydafrika siger repræsentanter for oppositionen, at findes Tsvangirai kendes skyldig vil det være det endelig bevis på, at Sydafrikas politik over for Mugabe er fejlslagen.

MDC har opfordret tilhængere at søge til Højesteret eller til området omkring retten for at bevidne dommen. Landets indenrigsminister har omvendt sat sikkerhedsstyrkerne i højeste alarmberedskab.