Færre er sundshedsforsikret

Antallet af danskere, der har en sundhedsforsikring faldt fra 2008 til 2009. Det skyldes dog ikke nærige arbejdsgivere.

Antallet af danskere, der har en sundhedsforsikring faldt fra 2008 til 2009Antallet af danskere, der har en sundhedsforsikring faldt fra 2008 til 2009

Færre danskere bliver sundhedsforsikret igennem deres arbejde. Det viser en undersøgelse lavet af Forsikring og Pension. En udvikling, der årene forinden så helt anderledes ud. Fra 2003 til 2008 steg antallet af sundhedsforsikringer med næsten 800.000. Men det har vendt sig nu.

I 2008 var der 1.006.027 sundhedsforsikrede personer i Danmark. Det tal var i 2009 faldet til 998.548. Men selvom undersøgelsen viser, at der er sket et fald, er det ikke fordi, arbejdsgiverne dropper sundhedsforsikringen.

Faldet skyldes krisen, forklarer Jan V. Hansen, der er underdirektør i Forsikring og Pension. Han peger på, at der har været en stigning i arbejdsløsheden. Et mistet job betyder en mistet sundhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren.



Fordel for arbejdsgivere

Mens man kan se et lille fald i forsikringerne betalt af arbejdsgiveren, kan man se en lille stigning i forsikringer betalt af privatpersoner.

Det kan både skyldes, at de, der har mistet deres forsikring sammen med deres job, har tegnet egen forsikring. Eller personer med sundhedsforsikring, der har medtegnet familiemedlemmer.

Ifølge Jan V. Hansen er flere arbejdsgivere interesserede i at tegne forsikringer for deres medarbejdere. Derfor er flere beskæftigede også forsikret i forhold til antallet af beskæftigede.

Hos Dansk Industri bekræfter man, at virksomhederne stadig tilbyder deres ansatte sundhedsforsikringer.

- Virksomhederne har jo en klar interesse i at holde deres medarbejdere sunde og raske, siger Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef for Dansk Industri.