Høring om social dumping og illegalt arbejde

Politikerne på Christiansborg vil sætte ekstra fokus på social dumping, illegalt arbejde og menneskehandel ved en åben høring i slutningen af maj.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg afholder en åben høring om social dumping og illegalt arbejde på Christiansborg 31. maj klokken 13. Ordfører mod social dumping Ane Halsboe-Larsen (S) har taget initiativ til høringen for at sætte øget fokus på emnet. (Arkivfoto)Folketingets Beskæftigelsesudvalg afholder en åben høring om social dumping og illegalt arbejde på Christiansborg 31. maj klokken 13. Ordfører mod social dumping Ane Halsboe-Larsen (S) har taget initiativ til høringen for at sætte øget fokus på emnet. (Arkivfoto)

Social dumping og illegal arbejdskraft. Det er emnerne ved en åben høring 31. maj, som Beskæftigelsesudvalget inviterer til. Det er ordfører mod social dumping Ane Halsboe-Larsen (S), som har taget initiativ til høringen. 

Ane Halsboe-Larsen mener, at underbetaling og illegal arbejdskraft er en alvorlig trussel mod den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter fastsætter spillereglerne via overenskomsterne.

- Vi kan risikere at komme i en situation, hvor vi folketingspolitikere skal lovgive om en mindsteløn, fordi der ikke er andre redskaber tilbage. Der vil vi meget nødigt hen. Og for at undgå den situation, skal vi gøre noget ved problemerne med social dumping og illegalt arbejde, siger hun til Fagbladet 3F.

Reaktion mod menneskehandel

Ane Halsboe-Larsen gik i gang med at planlægge høringen efter Fagbladet 3F i januar kunne afsløre arbejdsforhold, der tydede på menneskehandel til tvangsarbejde i rengøringsbranchen. Arbejdet fandt sted på mange skoler og andre offentlige institutioner især i Nordsjælland. Flere rumænske rengøringsfolk har fortalt om, hvordan de måtte spise børns efterladte madpakker for at klare sig.

Beskæftigelsesudvalget har dog valgt ikke kun at fokusere på menneskehandel, men også overenskomstbrud, løndumping og andre former for illegalt arbejde.

- Hvis ikke man tager brud på overenskomster seriøst, får man ikke standset det første led i fødekæden til de allerværste tilfælde, siger Ane Halsboe-Larsen.

Nej til uacceptable arbejdsforhold

Derudover mener hun, at der kan være grund til at skride ind, selvom den enkelte migrantarbejder er fint tilfreds med sine arbejdsforhold.

- Vi vil opleve mange situationer, hvor den enkelte østarbejder måske ikke synes, at det er urimelige arbejdsvilkår, men hvor vi som samfund vil sige, at det ikke er forhold, vi vil acceptere, siger Ane Halsboe-Andersen.