3F: April-ledighed slår rekord
3F forudser, at den samlede ledighed i april steg mere end i marts.50 procent flere ledige på et år, viser undersøgelse fra Danmarks Statistik.
Når Danmarks Statistik offentliggør de nye ledighedstal for april måned, vil de formentlig vise, at knap 12.000 flere danskere mistede jobbet i april.
(Foto: Gitte Sofie Hansen) Når Danmarks Statistik fredag offentliggør de nye ledighedstal for april måned, vil de formentlig vise, at knap 12.000 flere danskere mistede jobbet i april.
Det forudsiger 3F's økonomiske afdeling ud fra sammenligninger af 3F's egne ledighedstal med Danmarks Statistiks generelle ledighedstal.
3F's egne ledighedstal opgøres cirka tre uger før de generelle ledighedstal. 3F's tal har hidtil været en ret sikker strømpil for den samlede ledighed. På den baggrund vurderer 3F's cheføkonom Anita Vium, at Danmarks Statistiks ledighedstal torsdag vil vise, at ledigheden er steget med ca. 12.000 i april.
- Det er naturligvis en forudsigelse, og der kan være en usikkerhed, men det er sandsynligt, at ledigheden vil være steget med mellem 10.000-13.500 personer, siger Anita Vium.
Flere ledige end i marts
I april steg 3F's ledighed mere end i marts. Derfor mener Anita Vium, at det samme vil vise sig i de generelle tal. I marts steg den samlede ledighed med 10.600.
- Der er desværre ikke noget, der tyder på - hverken i vores tal eller andre steder - at ledigheden stopper med at stige, eller at en vending er på vej. Vi må indstille os på, at dette her kommer til at fortsætte længe endnu, mener Anita Vium.
- Man skal være opmærksom på, at når økonomien begynder at vende - det vil for eksempel sige, at aktiekurserne stiger og vi får økonomisk vækst i samfundet - så vil der gå lang tid, før det afspejles på arbejdsmarkedet i form af faldende ledighed, siger hun.
- Der kan nemt gå et år, fra vi ser de første tegn på bedre økonomi og indtil det kan mærkes på arbejdsmarkedet, pointerer hun.
Nye tal fra Danmarks Statistik: Stigning på 53 pct.
En dugfrisk kvartalsundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden steg med 53 procent fra første kvartal sidste år til første kvartal i år.
Første kvartal 2008 var 100.000 personer uden arbejde, og det tal var i første kvartal 2009 vokset til 153.000 personer.
Omvendt faldt antallet af heltids-beskæftigede med 68.000 i løbet af den pågældende årsperiode.
Tallene stammer fra den såkaldte arbejdskraftundersøgelse, som bygger på interviews med cirka 22.000 personer. Resultaterne kan ikke direkte sammenlignes med den månedlige ledighedsstatistik, som viser den faktiske, gennem-snitlige ledighed.
Forudsigelse af ledigheden
Forudsigelse af ledigheden