Fem konferencer om familie- og arbejdsliv
Tillidsfolk skal være med til at finde de gode idéer, der kan hjælpe kolleger, som har svært ved at få det derhjemme til at gå op med arbejdet.
(Foto: Ulrik Jantzen) SMAF – det lyder mest som navnet på en ny pastil, mener 3F-næstformand Jane Korczak.
I virkeligheden handler det om noget meget alvorligere – nemlig den svære Sammenhæng Mellem Familien og Arbejdslivet.
En FIU-konference 1. november tog hul på debatten om, hvad der kan gøres for at hjælpe de familier, der har problemer med at få arbejdet og familien til at "snakke sammen", og konferencen følges i foråret op af fem regionale konferencer.
- På de regionale konferencer vil der være mulighed for at få viden og information om området, og tillidsfolkene kan selv være med til at udvikle idéer og værktøjer, der skal være med til at skabe en bedre sammenhæng, siger Peter Hamborg Faarbæk, der er konsulent i 3F's Ligestillingssekretariat.
Konferencerne er en del af et tre-årigt projekt, der indgår i en aftale mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. Tanken er, at tillidsvalgt i andre lande skal arbejde med samme tema, og går alt vel, skal erfaringerne udveksles mellem de forskellige landes tillidsfolk i 2008.
Tid og sted
Konferencerne er éndags fra kl. 9 til kl. 16 og planlagt på følgende datoer og steder (FIU-tilmeldingsnummer i parentes):
Mandag 26. februar 2007 Smålandshavet (5207 07 00 21).
Tirsdag 27. februar hovedstaden/København (5207 07 00 22).
Mandag den 19. marts Fredericia (5207 07 00 23).
Tirsdag den 20. marts Silkeborg (5207 07 00 24).
Mandag den 26. marts Aalborg (5207 07 00 25).
Ansøgning om deltagelse skal ske i din lokale 3F-afdeling med oplysning om FIU-nummer.
Kurserne koster 490 kroner, og nærmere program plus flere oplysninger om kursusstederne kan løbende hentes på www.loli.dk.