Forsiden NyhederIndustriens overenskomstLigestilling. Tre ugers betalt forældreorlov, øremærket til fædre. Tager faderen ikke sin orlov, beholder arbejdsgiveren pengene.. Ekstra pensionsindbetaling til nybagte mødre udligner en del af kvindernes pensionsefterslæb.Arbejdstid. Medarbejdere på skiftehold sikres fem døgns varsel ved holdskift - samme vilkår som medarbejdere, der flyttes fra daghold til skiftehold. I dag er der intet varsel ved skift mellem holdene.. Et udvalgsarbejde skal sætte fokus på natarbejde, skiftende arbejdstider og helbred. Resultaterne skal indgå i de næste overenskomstforhandlinger.. Den hidtidige forsøgsordning, som især er blevet brugt til at fravige overenskomstens arbejdstidsregler, bliver gjort permanent.Uddannelse. Ret til to ugers selvvalgt efteruddannelse årligt med løn, dog først fra 2009. Man kan uddanne sig inden for hele overenskomstens dækningsområde, inklusive almene kurser i for eksempel dansk, regning og it. Pengene kommer fra en ny kompetenceudviklingsfond, som finansieres af arbejdsgiverne.Frit valg. Fra 1. marts i år skal arbejdsgiverne betale ekstra 0,5 procent af lønnen til en ny fritvalgskonto. Indbetalingen forhøjes i perioden til en procent af lønnen. Betalingen for søgnehelligdage og feriefridage skal også administreres via kontoen, som dermed vil komme op på i alt 7,5 procent årligt.. Man kan selv vælge, om pengene skal bruges til søgnehelligdage, feriefridage eller et ekstra indskud på pensionskontoen. De kan dog ikke bruges til at købe frihed ud over de fem feriefridage.Samarbejde. Alle tillidsrepræsentanter får et vederlag på 8.000-30.000 kroner årligt alt efter, hvor mange medarbejdere de repræsenterer. Vederlaget finansieres ved at hæve arbejdsgivernes bidrag til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, som også udbetaler pengene.. Nye tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus i virksomhedsforståelse. Organisationerne er enige om en fælles indsats for at få flere til at stille op.. Tillidsrepræsentanter har ikke længere pligt til at gå videre med klager fra medarbejdere, som ikke er organiseret i et CO-forbund.. På virksomheder uden tillidsrepræsentant får forbundenes lokale afdelinger ret til at komme på virksomheden, for eksempel for at løse en faglig strid. En anden ny mulighed er at vælge en CO-talsrepræsentant til at indgå lokalaftaler. Ansatte uden for CO-forbund kan ikke længere indgå og opsige lokalaftaler.Satserne. Mindstebetalingen forhøjes samlet med otte kroner over de næste tre år. Dermed når satsen op på 103,15 kroner i timen.. Genetillæggene reguleres i gennemsnit med tre procent i hvert af de tre overenskomstår, dog forhøjes skifteholdstillægget med cirka 4,8 procent om året.. Lærlinge- og elevsatserne reguleres i gennemsnit med 3,5 procent pr. år.. Pensionsbidraget forhøjes i perioden med 1,2 procent, så det når op på 12 procent i alt. Arbejdsgiveren betaler som hidtil to tredjedele af bidraget, mens lønmodtageren betaler en tredjedel.