Læserne i heftig rygedebat
Den nye lov om rygning sætter følelserne i kog. XL-bloggen syder af stærke meninger om den nye rygerlov.. Lige fra "Jeg ryger, hvor jeg vil" til "Rygerne stjæler arbejdstid".
Fagbladets skrappe journalistpraktikant må en tur på terassen på 5. sal, når rygertrangen bliver for stor. (Foto: Jesper Berg) Folketinget har valgt at udsætte loven om rygning på jobbet og offentlige steder. Og med god grund. Emnet får stærke følelser frem.
Det vidner XL-bloggen om.
Her fortalte vi for et par uger siden om, hvordan rygere i 3F's forbundshus enten må stå under emhætter eller gå ud i et nybygget skur i gården.
Men hvordan står det til ude på arbejdspladserne?
Det har over 20 givet deres bud på. Holdningerne spænder vidt. Lige fra ønsket om fri røg til "hvorfor skal rygerne nasse sig til ekstra pauser".
Jeg mener, at ………
Her er nogle løsrevne citater fra indlæggene i XL-bloggen:
"…de ting vi snakker om i rygerummet mener “ikke rygerne"at de går glip af ….. men hvad pokker laver “ikke rygerne?????" (Ellen Hvas – en frustreret ryger)
"Fanatiske ikke rygere har sunget den samme sang i årevis, og de har ikke flyttet sig en skid. Min respekt går til mennesker som flytter sig……. rygerne har som ingen andre bevæget sig de senere år, og det så langt, at de snart ikke aner, hvor de skal gå hen med deres smøger. (Johannes Nørgård)
"På vores arbejdsplads har vi et godt og velfungerende rygerum, der bliver snakket meget fag, og knyttet mange gode kontakter til fælles glæde i det daglige arbejde. Men nu kan vi konstatere, at ikke-rygerne glæder sig til at overtage lokalet, når de bliver enige om hvad det skal bruges til. (Lillian Tetsche)
"Et større problem er de børn, der bliver mobbet i skolen, fordi der er børn, der ikke vil sidde ved siden af dem pga. den lugt der nu en gang kommer i ens tøj og hår, når man er tæt på rygere." (Steen Rohde)
"Jeg er ikke tilnærmelsesvis fanatisk ikke-ryger. Jeg sætter mig da jævnligt i rygeskuret sammen med mine kolleger, og det er mit eget valg." (Thomas)
"Stop hykleriet, indse det nu rygning er ikke tilladt, stop rygningen. Jeg syntes selv det er en af de bedste beslutninger der er vedtaget i dette land. " (Steen Sørensen)
"Det er røgen vi skal af med, så det med at indrette rygerum/kabiner må være den bedste løsning, men det må man stemme om på den enkelte arbejdsplads." (Jens Ole)
"Hvor mange kroner bruges der på at rette op på rygningens skadelig virkning og folk bliver bare ved med og ryge. Hvorfor skal os ikke rygere betale gildet med vores livskvalitet og vores skattekroner." (Dan Stanley)
"Jeg føler mig meget utryg ved min fremtid på arbejdsmarkedet, udsat for stikkeri, vilkårlig fyring og bortvisning, alene fordi jeg ryger tobak. Afvis den kuprygerlov - den bliver en tyrannilov - leve den personlige frihed til at ryge hvor du vil og hvornår du vil. (Jan Jensen)
"Lad os få arbejdspladser uden rygere, så undgår vi dette tidstyveri. - Kald det gerne chikane af rygerne at komme med et sådant forslag, men det er ikke motiverende at se på dette store tidstyveri. Brøndby kommune mener, at det kan være op til en lille time hver eneste dag, som rygerne stjæler. (Kåre Melbye)
Hvad mener du?
Nu er loven udsat – for at undgå lovjaskeri. Men rygerne skal formentlig ikke glæde sig for tidligt. Det er kun et spørgsmål om måneder, før rygning bliver blever meget besværligt på langt de fleste arbejdspladser.
Men hvad mener du?
Skriv dit indlæg på XL-bloggen.